Furesø Rotarys tilbud til unge – Få venner for livet

Præsident i Furesø Rotary Lars Appel opfordrer unge med ønske om et år i udlandet at søge om deltagelse. ”Få venner for livet”, siger præsidenten.

Furesø Rotarys nye præsident, Lars Appel, ønsker mere fokus på de unge og ikke mindst Rotarys omfattende udvekslingsprogram for unge.
Furesø Rotary vil gerne i kontakt med unge mennesker, som går med en drøm om at komme til udlandet som udvekslingsstudent.
– Vi skal være mere synlige omkring vores enestående udvekslingsprogram. Vi er tæt på deadline for næste års udveksling, siger Lars Appel, præsident for Furesø Rotary.
Deadline er 1.september 2024 for unge, der ønsker at blive sendt afsted næste sommer.
Selve programmet omfatter et års skolegang på gymnasieniveau i et af de lande, som Danmark udveksler med.
Gennem programmet modnes de unge i et trygt Rotary-miljø verden over. Og da Rotary er en nonprofitorganisation er selve betalingen væsentlig billigere end andre udvekslingsprogrammer.
Hvert år udveksles omkring 100-125 unge danske med et tilsvarende antal unge fra oversøiske lande. På verdensplan omfatter denne ungdomsudveksling inden for Rotary omkring 9.000 årligt. Der er tale om en kulturel udveksling.
Kontakt Furesø Rotary for mere information. Furesø | Rotary

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest