Furesø skal betale mere til udligningsordningen

Der er ingen udsigt til lindring for Furesø Kommune i forhold til udligningsordningen. I 2026 skal kommunen betale 2,116 kr. mere pr. borger til ordningen.
Af Mikkel Kjølby
Furesø Kommune har de seneste ti år oplevet stigende udgifter til udligningsordningen, og der ingen udsigt til en lindring.
DK Nyt har gennemgået beskatningsgrundlaget for udligningsordningen i 2025 og 2026.
Her fremgår det, at Furesø i 2025 betalte 17.933 kr. pr. borger til udligningsordningen. I 2026 stiger det til 20.116 kr. pr. borger.
Først og fremmest er det en god nyhed for den enkelte borger. I hvert fald dem af dem, som har fået massive lønstigninger eller på anden måde har fået indtægter, som beskattes denne vej.
For stigningen skyldes, at Furesø-borgerne har tjent væsentligt mere. Beskatningsgrundlaget pr. borger stiger fra 312.151 kr. til 332.293 kr. Altså en stigning på 20.142 kr.
For kommunen som helhed vil det vise sig om det er en god eller dårlig nyhed.
Hvad det betyder i det samlede regnskab, skal først igennem den helt store regnemaskine, men intet tyder på, at Furesø vil stå med færre midler til kommunal service i 2026 i forhold til 2025.
Furesø og andre nordsjællandske kommuner har ved flere lejligheder brokket sig over de store beløb, der sendes videre til andre kommuner med et lavere beskatningsgrundlag.
Indenrigs- og Sundhedsministerer Sophie Løhde (V) har nedsat et udvalg, som skal arbejde hen i mod en reform af udligningsordningen.
Finansieringsudvalget skal afgive sin rapport senest i slutningen af 2027 med henblik på politiske forhandlinger og lovgivning i første halvår af 2028. Ændringer i udligningssystemet forventes at have virkning fra 2029.
Kommissoriet indeholder en særskilt del, der har baggrund i tidligere aftaler på boligskatteområdet, herunder Aftale om neutralisering af virkninger af nyt ejendomsvurderingssystem og boligskatteforlig i udligningen fra 2018.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder