Målvogter Morten Nielsens mange redninger sikrede Furesø en solid føring i første halvleg. Foto: Carsten Heinze.

Morten Haupt Peterssons mandskab kom et stort skridt tættere på målet om at vende tilbage til 2. division med en sejr over KSI.
Af Mikkel Kjølby
Et nederlag til HK /3 Frederikssund havde sat Furesø Håndbold under pres inden topkampen imod ubesejrede KSI, men på hjemmebane i Værløsehallen viste Furesø hvor skabet skulle stå.
Furesø buldrede afsted fra start og sikrede en tidlig føring på fem mål – ikke mindst pga. Morten Nielsen i målet. Hans redninger satte kontraangreb i gang. Furesø kom foran med 16-8, inden KSI begyndte at vende slagets gang med to mål inden pausen.
En udvisning til Furesø kort ind i anden halvleg gav KSI yderligere reducering til 16-12. Så ramte nerverne og KSI nåede helt op på 23-22. Det var kun en teknisk fejl af gæsterne, som reddede Furesøs føring.
Den fejl ændrede kampens momentum. Furesø genfandt rytmen i forsvaret og fik gang i kontraspillet. Føringen nåede op på tre mål og derfor blev afslutningen på kampen aldrig spændende. Furesø vandt med 29-25.
Dermed er begge hold på otte point for fem kampe. Når den anden halvdel af puljen er spillet, vil vinderen skulle spille oprykningskampe mod vinderen af en anden pulje i 3. division.
Næste opgave for Furesø er tirsdag den 11. november, hvor holdet møder Færøyar fra 3. division i Santander Cup.
Derefter venter næste turneringskamp lørdag den 15. november, igen på hjemmebane i Værløsehallen – denne gang mod Holte IF.
Furesø Håndbolds kvindehold spillede også imod KSI. Begge hold var uden point efter fire kampe. Det blev en tæt kamp, som endte uafgjort 24-24.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *