Sankthansfesten ved Furesøbad blev gennemført i strålende solskin, men det sjaskvåde bål ville ikke helt som driftslederen ville.
Af Mikkel Kjølby
– Tordenvejr og blæst har det også været, og mange kommuner har aflyst deres Sankthans-fejring. Men ikke os. Furesøbad overgiver sig aldrig, lød det humoristisk fra borgmester Ole Bondo Christensen i båltalen mandag aften.
For det virkede en smule surrealistisk at stå der i strålende solskin og gøre klar til bålet efter tre timers voldsomt regn- og haglvejr. Men så klokken 20 forsvandt de tunge og mørke skyer til fordel for en nogenlunde klar himmel.
Driftsleder Kenneth Munk Reichardt havde tidligere på dagen lovet, at man ville gøre alt for at gennemføre den store tradition med Sankthansfest ved Furesøbad.
Men da folk på bredden istemte midsommervisen begyndte panikken så småt at brede sig ude ved bålet.
Sten Hjorth og Kenneth Munk Reichardts første forsøg på at tænde det sjaskvåde bål mislykkede. Kenneth måtte ro tilbage til bålet og med lidt asen og masen og formentlig rigelige mængder tændvæske kom der gang i bålet.
– Det var godt der kom gang i bålet. Vi fik reddet den på målstregen, lyder det fra Kenneth Munk Reichardt.
Furesøbad ville ikke være det samme uden Sankthans. Det bemærkede Ole Bondo Christensen også.
– Bålet, som vi tænder, er et symbol på lys i bredere forstand. Vi taler om, at det er vigtigt at kunne tænde en glød hos et andet menneske. Vi bliver glade, når vi ser lys i øjnene på hinanden, og at det er vigtigt at holde sig selv og hinanden til ilden. Bålet er et symbol på fællesskab og sammenhold – Her han man kunne mødes gennem generationer – fra de første jægere og samlere, der kom her til egnen for ca. 13.000 år siden. til os der mødes her i dag.
– I aften tænder vi bålet som et symbol – ikke på hekse og over-tro, men på håb, på fællesskab og på lyset, der lever videre, også når dagene igen bliver kortere og mørke skyer truer i horisonten, lød det fra Ole Bondo Christensen.
