Geddevasegården – Udflyttergården fra Farum Landsby

I dag fremstår Geddevasegård i flot tilstand, men for ikke så mange år siden var den nedrivningstruet.

Af Ulla Hess
Gjeddevasegården hed gård nr. 11 og lå ved Kålundsvejs begyndelse på højre side af Hovedgaden. I en stolpe i den midterste længe var indgraveret 1779 og i nogle af vinduerne var der profiler og håndsmedede hasper, der var karakteristiske for slutningen af 1700tallet. Dertil kommer, at der var sidebånd i bindingsværket. En konstruktion, der var egnstypisk og vidner om at mange af bygningsmaterialerne, man har anvendt, er genbrug fra gård nr.11 i Farum landsby. Flere af udlængernes dørpartier bar præg af at være tilpasset.
Det er Johan Frederik Olsen, der udflytter gården omkring 1805.Navnet Geddevasegård betyder fiskene gedderne og vase betyder rørsump.92 tdl. havde gården på dette tidspunkt Gården blev opført som et firelænget samlet bygningskompleks med en mindre bygning vinkelret på Kong Volmers vej. (nu nedrevet).
Omkring 1848 har man ønsket at modernisere stuehuset og har ved den lejlighed fjernet bindingsværksstue huset, og derved været nødt til at opbygge en gavl mod syd på den vestlige længe, der i dag bærer årstallet 1848.
Det nye stuehus var tidens nye trend og det var den lokale bygmester Ole Andersen Lundqvist, der stod for arbejdet. Samme bygmester stod også for opførelse af Farum kro, Gammelgård, Præstegården det tidligere apotek, Keldsholm og Brudegården i Stavnsholt.
I længerne var de lerklinede vægge og bindingsværket hvidtet over, som det var tidens skik på denne tid. Stuehuset var temmelig pompøst efter datidens forhold med to køkkener et i kælderen og et i forbindelse med stuerne og en madelevator fra køkkenet i kælderen. Stuehuset blev dog først opført i 1859 på grund af sygdom i familien.
Gården var i familiens eje til omkring 1918.
Forskellige ejere har haft gården og desværre var den så forsømt i år 2016, at byrådet var sindet at give nedrivningstilladelse i 1916.Heldigvis blev den saveregistrering, der var grundlaget for nedrivningsforslaget genoptaget og længerne blev erklæret bevaringsværdige.
Den nye ejer Lars Stoltze på begyndte et omfattende restaureringsarbejde
I 2017 og i dag står gården med længer i en meget fin forfatning.

Geddevasegården i 1940´erne.
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest