Folkeoplysningsudvalget har besluttet at tildele puljemidler til Farum Familie Svøm og Farum Biografforening.
På årets sidste møde i Folkeoplysningsudvalget var der kommet til to ansøgninger om tilskud fra Ungefokuspuljen.
Farum Familie Svøms ansøgning om et tilskud på 13.000 kr. til afholdelse tre ’After Swim’- arrangementer for foreningens ungdomshold i aldersgruppen 10-25 år blev godkendt af udvalget.
Grafen – Farumbiografforening søgte om tilskud fra samme pulje, men her blev det lidt mere indviklet.
Ifølge formand Lars Køster Svendsen passede ansøgningen ikke til Ungefokuspuljen, da foreningen ikke er en folkeoplysende forening. Ansøgningen blev derfor sendt videre til Idræts & Fritidspuljen. Her gives ikke tilskud til forplejning, så Grafen skal redegøre for at trække disse udgifter fra i det samlede regnskab.
Midlerne skal gå til markedsføring, publikumsundersøgelse, filmrettigheder, mødeforplejning og filmevents til projektet FURESØ:DOX – Unge viser film for unge, som er en lokal fejring af den københavnerbaserede filmfestival CPH:DOX, hvis formål er at udbrede kendskabet til de allernyeste dokumentarfilm på markedet.
Grafen søgte om tilskud på 45.000 kr. og vil derudover selv bidrage med 25.000 kr.
Furesø: DOX afvikles den 19. til 21. marts 2026.
mikkel







