Gratis lørdagsjazz med Jazz 4 You

Jazz 4 You spiller i Café Caasiopeia lørdag den 23. november kl. 11. Pressefoto.

I rækken af gratis jazzkoncerter i Galaksens Café Cassiopeia er turen kommet til Jazz 4 You.
Med støtte fra Furesø Kommune holder Furesø Jazzråd og Galaksen gratis lørdagsjazz-koncerter i Café Cassiopeia. Det sker igen lørdag den 23. november kl. 11, hvor Jazz 4 You står på scenen.
Jazz 4U er en relativt ny konstellation af garvede jazzmusikere, som har spillet jazz i det meste af deres voksne liv – både med hinanden og i mange andre sammenhænge.
– Vi deler en passion for instrumentaljazz og spiller et varieret repertoire, der spænder fra rå-swingende mainstream over latin og jazzvalse til mere krydrede bebop- og avantgarde-numre. Vi nyder at spille sammen – både med og uden publikum, lyder det i en pressemeddelse.
Besætning: Jakob Bue Bjørner, altsax og tværfløjte; Mikael Jørgensen, guitar; Bengt Albjerg, kontrabas; Mikkel Find Jensen, trommer.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder