Gravhøje, vikingesværd og hvalknogler

Stendyssen Nørre Herlev. En af tre kendte gravhøje fra tidlig bondstenalder, 4000-3500 f.Kr., bevaret i Brødeskov. Foto Museum Nordsjælland

Der er rig mulighed for at blive klogere på nogle af de fortidsminder, som gemmer sig i landskabet i Nordsjælland, når Museum Nordsjælland i samarbejde med blandt andet Naturstyrelsen inviterer på en vandretur sidste weekend i april.
Nordsjællands gravhøje og øvrige fortidsminder er i dag knap synlige i landskabet, men i selskab med erfarne og professionelle fagfolk, bliver det snart tydeligt, at historien bevaret i al dens pragt rigtig mange steder.


Ikke mindst i Brødeskov ved Hillerød. Her findes flere dysser fra bondestenalderen og høje fra bronzealderen og lørdag den 25. april tager arkæolog fra Museum Nordsjælland, Jeppe Boel Jepsen og skovløber fra Naturstyrelsen Nordsjælland, Carsten Carstensen, på vandring gennem den nyudsprungne skov og fortæller om nogle af skovens hemmeligheder.
– De gamle enestående nordsjællandske skove er blandt de ældste skove i Danmark, og i dem ligger fortidsminderne endnu, hvor de i sin tid blev anlagt – man skal bare vide, hvad man skal kigge efter. Der er nemlig mange flere fortidsminder end man lige umiddelbart kan se. Og så er der de fortidsminder, som man ikke kan se, fortællinger og væsner, de er der også, siger arkæolog Jeppe Boel Jepsen med et smil.
Den guidede vandretur koster 95 kroner, tager 2 timer og er godt 2 kilometer lang.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder