Grimt uheld – Lastbil ramte fodgænger på foden

Foto Rigspolitiet

Fredag formiddag var der store bilkøer i det centrale Farum. Det skyldes et færdselsuheld i krydset Paltholmvej/Frederiksborg.
En fodgænger blev fredag formiddag kørt på skadestuen efter et færdselsuheld i krydset Paltholmvej/Frederiksborgvej i Farum.
Pressevagten ved Nordsjællands Politi fortæller, at en lastbil foretog et venstresving indover et fodgængerfelt. Her ramte lastbilen en fodgænger på foden.
Episoden skete klokken 10.55. Kort efter ankom politiet og dirigerede trafikken udenom den tilskadekomne. En ambulance ankom og kørte den tilskadekomne til Herlev Hospital.
Klokken 11.45 var krydset igen fuldt farbart.
Politiet arbejder videre med sagen.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder