Har du en narcissist i familien eller på jobbet?

Lene Bjergland sætter spot på gaslighting. Foto: Privatfoto.

Det kan du finde ud af onsdag den 11. december kl. 19.30 på Den Gamle Skole, som ligger i Smedegade 5 i Kirke Værløse.
Gaslighting er et nyere ord for en grim og destruktiv måde at behandle andre mennesker på. Det er en manipulativ praksis, som narcissister anvender for at forføre og kontrollere andre. At blive udsat for denne form for manipulation er ikke kun nedværdigende, det er også forvirrende og har potentiale til at splitte forhold og relationer. Vi kan blive “gasset” både som medarbejder, familiemedlem og som gruppe. Og gassen kan komme alle steder fra, fx helt oppe fra præsidentniveau.
Til grund for den ødelæggende adfærd over for andre ligger en skade på selvfølelsen, som også kaldes et narcissistisk sår. I foredraget kommer der spot på adfærden hos den svært personlighedsforstyrrede, der gaslighter massivt, til en mere “dagligdags” narcissisme, som de fleste af os bærer. Vi skal se på de typiske fællestræk ved narcissistiske skader, store som små: Manglende mentaliseringsevne, sense of entitlement, forbitrelse, magtsyge og aggression.
Symptomerne og adfærden kobles til udviklingen af hjernen og dens kapacitet i henhold til den nyeste hjerneforskning. Oplægsholderen Lene Bjergland har udover en akademisk uddannelse også en lang række tillægsuddannelser og har været praktiserende terapeut siden 2004. Læs evt. mere på www.bjergland.dk
Arrangør er Kirke Værløse og Omegns Husmoderforening
Der vil blive serveret gløgg og kaffe samt varme æbleskiver med syltetøj.
Pris: 25 kr. for medlemmer og 50 kr. for gæster. Alle er velkomne.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder