Hareskov IF kom godt afsted

Hareskov IFs 1. hold snuppede et point imod sæsonpremieren imod rækkens tophold.

Det blev uafgjort i sæsonpremieren imod rækkens tophold. Hareskov IF står godt rustet til forårssæsonen.
Efterårssæsonen lod noget tilbage at ønske for Hareskov Ifs bedste seniorhold i Serie 2, men efter en god optakt til foråret blev det til en fin premierekamp.
Topholdet Måløv gæstede kunstgræsbanen på Månedalen. Hareskov Ifs teknikere fik dog overtaget imod det mere fysisk spillende Måløv-hold. Med god tålmodighed blev der bygget op. Kombinationerne kom godt igennem, men koldblodigheden foran mål var der ikke i første halvleg, derfor blev det ved 0-0.
Mod slutningen fik Måløv tildelt et straffespark, som Hareskov målvogter Oliver Stjärnqvist reddede på fornem vis oppe i højre hjørne. Men der faldt også et gult kort til Hareskov IF i forbindelse med straffesparket.
En mand i undertal kom Hareskov under pres. I det 85. minut kom så gæsternes føringsmål, da bolden blev prikket ind efter en dødbold.
Fortsat i undertal var gode råd dyre, men minutter efter tog Valdemar Krarup en frisk chance. Han sparkede resolut til en flad aflevering. Fra udkanten af feltet smækkede han bolden ind ved den modsatte stolpe til 1-1.
I de sidste minutter fik Hareskov igen nogle muligheder, men fik ikke afgjort kampen.
– Det var en rigtig premierekamp, men det var flot af drengene, siger træner Anders Helmer.
Truppen står godt rustet, idet 1. og 2. holdet er lagt sammen til en stor trup. Anders Helmer har givet flere af de unge spillere chancen i træningskampene. En af de unge, Rasmus Møller, fik debut for 1. holdet i denne kamp.
– Vi vil gerne op og drille. Vi skal hente nogle point. Vi har justeret på spillesystem i forhold til rækken. Vi skal nok få hentet en masse point, lyder det fra Anders Helmer.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder