For nogle år siden startede en gruppe venner Hareskov Padel. Nu har klubben to divisionshold.
I starten var Hareskov Padel en uformel gruppe, men med tiden steg ambitionerne. Klubben fik plads i Lunar League og har spillet sig op igennem rækkerne. I dag har klubben to hold.
Førsteholdet er før første gang i 1. division (næstbedste niveau red.) og har overrasket med et par flotte sejre, men ligger ikke desto mindre til nedrykning.
2. holdet spiller i 3. division og vandt i weekenden topopgøret imod Herlev med 5-1. Hareskov Padel konsoliderede dermed førstepladsen og ligger til oprykning til 2. division.
Hareskov Padel har hjemmebane i Ballerup, men drømmer om baner i Hareskovby. Klubben oplever vækst i medlemsskaren og har i dag ca. 20 aktive turneringsspillere og forventer at etablere et 3. hold til den kommende sæson.
– Væksten skyldes blandet andet god tilgang af U25 spillere, der forstærker truppen, og forventningen er, at denne tendens kan fortsætte, lyder det fra Jakob Schou.