Hareskovhallen fyldes med loppeboder

Hareskovens Loppemarked finder sted den 6. oktober i hareskovhallen. Foto: HMB:

Søndag den 6. oktober kl. 10 til 16 er der loppemarked i Hareskovhallen.
Også i år danner Hareskovhallen rammen om årets store loppemarked i Hareskovby.
Kig forbi og gør en god handel. Du hjælper både klimaet og sparer penge ved at købe brugt. Derudover er loppemarkedet arrangeret til fordel for Børneulykkesfondens initiativ Legeheltene – fordi alle børn har ret til et aktivt liv med leg og bevægelse. Legeheltene sørger for, at hverdagen for hospitalsindlagte børn byder på andet end IPad og Smartphone – de får børnene op af hospitalssengene og aktiveret i det omfang, børnene kan være med. Dette til glæde for både børnenes trivsel og helbred. 
Foruden selve loppemarkedet, vil der på dagen være mulighed for at få stillet både sulten og lækkersulten. Alle indtægter fra mad- og kagesalget går ubeskåret til Legeheltene, så der er ingen grund til selv at sørge for frokost og kage denne dag.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder