Farum Kulturhus er i weekenden vært for Danish Harp Days. Man kan opleve solokoncerter med internationale stjerner som Nabila Chajaj og Nolwenn Arzel.
For andet år i træk er Farum Kulturhus vært for Danish Harp Days med Furesø Musikskole som arrangør.
I samarbejde med den internationale harpeproducent Camac er det lykkedes at hente et par af den klassiske musisk største solister på harpen til Farum Kulturhus.
Festivalen åbner med harpeudstilling fredag den 21. marts fra kl. 16. udvalgsformand Tine Hessner står for den officielle indvielse kl. 18, og så går det løs med danske harpeelevers koncerter.
Fredagens absolutte højdepunkt finder sted kl. 19, når der er koncert med den internationale stjerne Nabila Chaja. Hun har vundet flere internationale priser og spillet i en række anerkendte symfoniorkestre.
Lørdag d. 22. marts kl. 11:30 er der koncert med den danske artist Sylfide på caféscenen.
Det helt store højdepunkt finder sted lørdag kl. 19, når den bretonske virtuos Nolwenn Arzel inviterer ind i den keltiske harpes fortryllende klangspil.







