Henriette og Jeanne laver lørdagssysler

Immigrantmuseets Lørdagssysler handler i efteråret om workshops med Jeanne Vilhelmsen og Henriette Rolf Larssen. Pressefoto.

Tre lørdage i efteråret er der Lørdagssysler på Immigrantmuseet med Jeanne Vilhelmsen og Henriette Rolf Larssen.
Kunne du tænke dig at lave en hyggelig krea-aktivitet sammen med dit barn/barnebarn?
Så kommer der nogle gode muligheder i den kommende tid. Lørdag den 14. september, lørdag den 5. oktober og lørdag den 9. november klokken 10 til 14 er der Lørdagssysler på Immigrantmuseet i Farum Kulturhus.
Kunstner Jeanne Vilhelmsen og designer Henriette Rolf Larssen står for aktiviteterne. For børn i alderen 5 til 14 år og deres forældre eller bedsteforældre.
– Vi elsker at lave familieworkshops, hvor man laver noget sammen, siger Henriette Rolf Larssen.
Lørdag den 14. september handler det om en genbrugs smykkeworkshop, hvor man laver smarte armbånd, halskæder, øreringe og brocher ud af genbrugsmaterialer som knapper, elastik, cykelslange, perler og andet sjovt.
Lørdag den 5. oktober er temaet upcycling.
Her kan man medbringe beklædning, som undervejs forandres med stoftryk. Der er mange spændende og sjove designs.
Lørdag den 9. november handler det igen om upcycling. Her kan man dekorere sit tøj med stofapplikationer, knapper og andre sjove ting.
Tilmelding til hrl@webnetmail.dk 

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *