Her er Frida Formanns nye klub

Den schweiziske mesterklub Nyon afslører på Instagram, at Frida Formann spiller for klubben i den kommende sæson.

Den schweiziske mesterklub Nyon afslører på Instagram, at Frida Formann spiller for klubben i den kommende sæson.
Efter fem år hos Colorado Buffaloes tager Frida Formann springet over til en professionel karriere.
En skade i slutningen af den seneste sæson fik WNBA-holdene til at vælge andre spillere i draften, men dermed slutter drømmen ikke for Frida.
Hun afslørede for et par måneder siden, at hun tager til Europa for at spille professionel basketball. Nu står det klart, at Frida Formann skal spille for den schweiziske mesterklub Nyon Basket Feminim.
Nyon er en rigtig basketballklub med hold fra senior til de mindste ungdomshold og minder således om Fridas barndomsklub Værløse Basket.
Nyon vandt i år The Double i Schweiz og vandt også den regionale liga EWBL med hold fra Schweiz, Tjekkiet, Polen og Ukraine.
Frida Formann holder på den måde drømmen om WNBA i live. For et par måneder siden sagde hun følgende til Alt Om Furesø:
– Ligegyldigt hvad der sker, vil jeg gerne spille i en europæisk klub fra oktober. Jeg er stadig i gang med at få alt til at falde på plads med min agent. For heldigvis kan drømmen om WNBA godt holdes i live, og jeg kan blive inviteret til træningslejr i fremtiden, hvis jeg gør det godt i Europa.
Frida kan opleves i Danmark i starten af september måned, hvor hun er en del af det danske 3×3 som spiller streetbasketturnering på Ofelia Plads i København.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder