Her er medaljen til Furesø Løbefest

Nadja Andkær Buchard har skabet dette års medalje til Furesø Løbefest.

Hvert år udskriver Furesø Løbeklub en konkurrence om årets medalje. I år formår den vindende kunstner at illustrere løb, sø og skov.
Af Mikkel Kjølby

Furesø Løbefest er resultatet af Furesø Løbeklubs bestræbelser på at skabe en ny form for motionsløb, hvor den skønne løbetur kombineres med en markedsplads og en masse aktiviteter.
Sådan et event skal naturligvis også have en ganske særlig medalje til alle deltagerne. For tre år siden skabte den lokale kunstner Bakaos den første særlige medalje, siden har Tegne-Christine og Katja Holk Teinhart også givet deres bud.
I år deltog fem kunstnere i konkurrencen om førstepræmien på 2000 kroner. Dommerkomiteen udvalgte Nadja Andkær Buchards bud.
– Nadjas bud symboliser bedst alt det bedste ved Furesø Løbefest, derfor valgte vi hendes bud, forklarer Lene Nielsen, tovholder for Furesø Løbefest.
Medaljen fremstilles i så rigelige mængder, at der er en til alle deltagere. Sidste år nåede deltagerantallet op på 820 deltagere i 2024. Et lignende antal deltagere forventes i 2025.
Furesø Løbefest finder sted den 9. august i den lille lund for enden af Fredtofteparken i Farum.
Læs mere på dette link: Furesø Løbefest |Motionsløb og fest

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder