Herlev vil have BRT-løsning – men kun i fire spor

Herlevs borgmester Matco A. Damgaard (S) arbejder for at BRT-løsningen kommer med i de fier spor. Pressefoto: Herlev Kommune.

Transportminister Thomas Danielsens (V) melding og at BRT-løsningen skal være i det femte og sjette spor på Ring 4 Nord behager ikke Herlev Kommunes borgmester Marco Damgaard. Han ser 6 spor som ødelæggende for området.
Af Mikkel Kjølby
Transportminister Thomas Danielsen (V) fortæller i et interview med Alt om Furesø, at der kommer en udvidelse af Ring 4 Nord til fire spor til biltrafik. Han har givet borgmestrene mulighed for at billiggøre det sideløbende BRT-projekt ved at lade et femte og sjette spor opføre samtidig med udvidelsen til fire spor.
Borgmestrene langs Ring 4 Nord køber dog ikke præmissen om, at BRT-løsningen ikke kan være med i de fire spor. I en fælles skrivelse til transportministeren er budskabet, at man ikke ønsker at skabe ekstra spor til biltrafikken, men gerne vil have en BRT-løsning.
Borgmestrene mener, at lovforslaget er forhastet, og de anbefaler, at der ikke forhastes et lovforslag igennem.
Herlevs borgmester Marco Damgaard siger følgende:
– Jeg synes, det er helt forkert at udvide til seks spor. Det vil have store konsekvenser for Herlev som fællesskab og særligt de borgere, som bor op ad Ring 4. Det vil øge trafikstøjen enormt samt ødelægge grønne områder og boliger i det nordlige Herlev. Det kan og vil jeg simpelthen ikke være med til, siger Marco Damgaard.

Herlev Kommune stiller sig i det hele taget kritisk overfor lovforslaget om udvidelse af Ring 4 Nord.
Med lovforslaget ønsker transportministeren at udbygge Ring 4 Nord på en ca. 6 km. strækning mellem Ballerup C og Hillerødmotorvejen.
– Herlev Kommune anerkender behovet for forbedret fremkommelighed i den regionale ringkorridor, men forholder sig kritisk til en udvidelse fra to til seks spor på den del af Ring 4 Nord, der forløber gennem Herlev, står der i Herlev Kommunes høringssvar.
Der peges i stedet på at begrænse udvidelsen for på den måde at beskytte eksisterende arealer:
– Herlev Kommune anbefaler, at udvidelsen begrænses til fire spor, hvor de ekstra spor reserveres til BRT-løsninger frem for øget biltrafik. Dette vil reducere indgreb i natur og rekreative områder, mindske barriereeffekter og understøtte den grønne omstilling, står der videre i høringssvaret.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

2 kommentarer til “Herlev vil have BRT-løsning – men kun i fire spor”

  1. Wedell Christensen

    Mon der er mange der forstår, hvad en “BRT-løsning” er for noget? Jeg gør ikke.

    1. AI svar fra Google lyder:
      En BRT-løsning (Bus Rapid Transit) er et højklasset, busbaseret kollektivtransportsystem, der kombinerer letbanens hastighed og pålidelighed med bus-systemets fleksibilitet og lavere anlægsomkostninger. Det kendetegnes ved dedikerede busbaner (ofte i midten), stationer med forudbetaling, hyppig drift og signalprioritering i lyskryds.
      Nøgleelementer i en BRT-løsning:
      Egen infrastruktur: Busserne kører på separate busbaner eller i eget tracé, hvilket gør dem uafhængige af den øvrige trængsel.
      Høj komfort og frekvens: Stationerne er permanente (ikke blot et skilt), tilbyder forudbetaling for hurtigere omstigning og bussen kører ofte.
      Effektivitet: Kombinerer stor passagerkapacitet med hurtig rejsetid.
      Miljøvenlig: BRT-busser er ofte elbusser eller kører på grønne drivmidler.
      Bustrafikken i Ålborg er et eksempel på en BRT løsning

Der er lukket for kommentarer.