
Ole B. Kristensen er indsamlingsleder for Folkekirkens Nødhjælp i Værløse. Han håber, at mange vil give en hånd med som indsamlere søndag den 9. marts.
Lige nu har behovet for nødhjælp sjældent været større. Derfor håber vi, at mange vil give en hånd med, når Folkekirkens Nødhjælp samler ind i Værløse søndag den 9. marts 2025.
Indsamlingen går blandt andet til nødhjælp og genopbygning i Gaza, Ukraine og Syrien samt til sikring af livsvigtige afgrøder i Zimbabwe og andre klimatruede lande i Afrika.
Hvis du vil hjælpe, så mød op ved Værløse kirke, Højeloftvænge 20, søndag den 9. marts mellem kl. 10 og 12.30. Her får du udleveret en indsamlingsbøsse og andet indsamlingsmateriale samt en rute, som du selv kan vælge. Du skal være tilbage ved kirken senest kl. 15.30.
For at lette registreringen, når du kommer, er du velkommen til at tilmelde dig i forvejen på www.blivindsamler.dk. Her har du også mulighed for at forhåndsreservere en rute i Værløse, Jonstrup eller Kirke Værløse.
Den lokale indsamlingsleder kan kontaktes på tlf 42 34 24 25 eller olebkmail@gmail.com.
I Hareskovby er det primært de kommende konfirmander fra Hareskov Skole, der indsamler. Men hvis andre vil gå en rute, kan man kontakte kirkens kirke- og kulturmedarbejder på nicole@vaerloesesogn.dk eller 23245577, så får man hjælp til at komme videre.