
Udviklingsdirektør for Realdania, Anne Mette Rahbæk, kommer til Furesø Rådhus for at fortælle om, hvad der sker, når vores byggede miljø forandres.
I Furesø er det en tradition at støtte op om bevaring af ældre huse. Traditionen startede med arkitekt Bernt Petersen, som startede Farum By & Land – som ved kommunesammenlægningen blev Furesø By & Land.
-Lokalforeningen Furesø By og Land er optaget af spørgsmålene om hvad sker der når vores byggede miljø forandres som følge af at store dele bygningsmassiv nedrives til fordel for nye typehuse, og hvilke udfordringer nybyggeriet generelt står over for i forhold til energiforbrug, fortæller Marie Preisler-Berthelin, bestyrelsesmedlem i Furesø By & Land.
Det emne vil blive belyst ved et arrangement på Furesø Rådhus den 28. april kl. 19 til 21.30.
Udviklingsdirektør fra Realdania By & Byg, Anne Mette Rahbæk, fortæller om deres arbejde og tanker om emnet. Realdania By & Byg har betydelige erfaringer med arealudvikling, drift af ejendomme, byggeri og restaurering.
Der er tilmelding via: john-e@post.tele.dk senest den 26. april.