Skovløber Henrik Nielsen var egentlig i gang med en udbedring af stengærdet ved Fægyden, da han gjorde noget af en opdagelse. Han fandt en større mængde sten samlet i en form for mønster. Ved nærmere eftersyn viste det sig at være en såkaldt Hørg – en helligdom fra hedensk tid
Skovrider E. Laumann Jørgensen brugte ti år på at undersøge og kortlægge Hørgen.
Den er 18 meter lang og tre meter bred. Den består af sten i et lag på cirka en halv meter. Den er lavet i øst-vestlig retning, hvilket betyder, at solen går ned i Hørgens længderetning ved forårsjævndøgn. I den østlige del findes der en grube. I midten er der en dybere nedgravning ind fra syd til en kuglerund hvidlig sten cirka 25 centimeter i diameter og dækket af falde heller.
E. Laumann Jørgensen gik på opdagelse i de historiske annaler og fandt frem til, at der var gjort et lignende fund på Øland i Sverige tilbage.
Hørgen er centrum for en religiøs kult eller samling. Hvert medlem af samlingen lagde sin egen sten i stendyngen. Der blev ofret blod fra en nyslagtet offerdyr eller rusende gammeløl til guderne. Dyret blev stegt på selve Hørgen med ophedet sten over og under offerdyret, hvorefter stamme spiste kødet.
Ifølge skovrideren har Hørgen muligvis været årsagen til Hareskovens navn. Han oversætter navnet til ”Skoven med stendyngehelligdommen”.
Værløseegnens Historiske Forenings medlemmer plejer med jævne mellemrum Hørgen ved at holde den fri for bevoksning.
Alt det har E. Laumann Jørgensen beskrevet i Værløse Historiske Forenings Årsskrift 1979.
