Finaledagen ved Ungdoms-DM blev en hård omgang for Hareskov-Værløses spillere.
Af Mikkel Kjølby
Med ti medaljer bil Ungdoms-DM 2025 altid stå som en milepæl for ungdomsarbejdet i Hareskov-Værløse Tennisklub.
Lørdag formiddag kæmpede spillerne for at veksle sølvmedaljer til guldmedaljer i finalerne, men missionen lykkedes akkurat ikke.
Tættest på kom tvillingerne Emma og Anna Brandt Schultz i U16-damedouble. De kom ud i en afgørende matchtiebreak imod Sofie Carolina Fraes Espersen og Liva Viller Møller, men tabte den med 5-10.
Anna Brandt Schultz var nogle timer forinden i finalen i U16-damesingle, hvor det på papiret lignede en svær opgave imod det topseedede stortalent Alexandra Peralta Boenæs. Anna fulgte flot med i første sæt, men så var det udsolgt.
Lillebror Reinholdt Emil Brandt Schultz spillede også en finale. Han var sammen med Matteo Aeillo på en svær opgave i U12-herredouble og kunne som ventet ikke gøre noget ved Daniel Pyndt og Silas Friedthjof.
I forvejen var der taget medaljer ved Lea Keinicke Staghøj og Cassandra Davids Heinnerskov.







