Det organiserede idrætsliv i Værløse kan officielt fejre 100-års fødselsdag den 12. januar 2024. Ingen har haft så stor betydning for idrættens fremme i byen som Ib Palmelund.
Fodbold på svære vilkår
Ib Palmelund var ti år gammel, da hans forældre Poul og Agnethe Palmelund i 1955 valgte at flytte fra Brede til Værløse. Familien rykkede ind i en lejlighed i Toftebo. Ib startede i 5. klasse på Lille Værløse Skole. Lige ved skolen – langs med Ryetvej – lå den lokale fodboldbane.
– Banen var ikke ret stor. Den havde ikke de officielle mål for en fodboldbane, erindrer Ib Palmelund.
Det var ikke uden grund, at man i fodboldkredse snakkede ”Om de gale fra Værløse”. For der blev spillet fodbold under meget svære vilkår.
Lille Værløse Skole blev gradvist udbygget, og den lille fodboldklub blev langsomt presset ud af området. Værløse Kommune købte i 1964 den del af Kollekolles jord, som gik ind til den gamle landsby. Området nærmest landsbyen skulle bruges til sportsplads. Derfor fik VGS & I en grusbane på det, som i dag er parkeringspladsen mellem Værløsehallen og Furesø Rådhus. Fodboldspillerne fik lov til at klæde om i afholdshotellet på hjørnet af Lille Værløsevej og Stiager.
De andre idrætsforeninger måtte fortsat nøjes med teatersalen på Lille Værløse Skole. Her blev der spillet badminton, selvom der hang gymnastikbomme ned fra loftet, og i krybekælderen var der indrettet skydebane. Men det var naturligvis ikke holdbart.
Værløse G & I havde fået tilføjet et S med tilføjelsen af skydeafdelingen, og tog fat på at samle penge ind til opførelsen af et klubhus ved fodboldbanen. De første penge kom i hus ved at rydde grundene efter Annexgården, hvor Værløse Bio i dag ligger, og brandtomten Skovgården.
– Jeg kan huske, at vi rev murbrokker ned. I starten var mange af os store knægte fra Toftebo med, men med tiden dalede interessen, og det tog lang tid at få ryddet brandtomten, erindrer Ib Palmelund.
Muntre tunger kaldte i de år foreningen for Værløse Sanerings- og Genopbygnings Institut. Og noget var der om snakken.
Der blev knoklet for at rejse kapital, men der blev også festet på livet løs.
– Vi begyndte at samle penge ind på alle mulige måder. Der var et utal af sociale arrangementer og fester. Meget af det gav ikke det store overskud, men mange bække små, forklarer Ib Palmelund.
Løb for livet i København
Det mest spektakulære var indspilningen af gyserfilmen Reptilicus. Der skulle bruges 1000 statister, men der kom 1200. De blev kørt i busser og privatbiler til Langebro.
– Vi skulle løbe fra Amagersiden af Langebro til Rådhuspladsen. En del af os unge knægte løb alt for stærkt og kom for tidligt frem til broåbningen, hvor en stuntman skulle falde i vandet, så scenen måtte tages om. Anden gang lykkedes det. Vi så naturligvis aldrig uhyret, men måtte tænkes os til det. Vi skulle løbe helt ind til Rådhuspladsen, hvor vi også skulle være rædselsslagne. Det var godt nok en sjov oplevelse. Jeg så filmen i Værløse Bio. Det var en storslået film dengang, siger Ib Palmelund.
Planerne om et klubhus udviklede sig til et halbyggeri, fordi de andre foreninger ville have et sted at dyrke deres sport. Finansieringen var vanskelig midt i en tid med valutakrise. Bent Damsgaard-Sørensen og Niels Ottar Hansen stod i spidsen for arbejdet. Projektet udviklede sig fra en såkaldt tøndehal til en langt større hal. I 1958 kom der endelig en såkaldt materialebevilling fra Boligministeriet, men på den betingelse, at byggeriet startede i tidsrummet fra den 15.8 til 15.10, ellers bortfaldt bevillingen.
Ibs kammerat Henrik ”Lange-Henrik” Pedersen fik æren af, at tage første spadestik. Henriks far Folmer Pedersen ejede nemlig Gammelgaarden og havde en gravko.
– Jeg var med oppe for at kigge på og deltog også i arbejdet med at grave ud til fundamentet og støbe. Vi unge kunne godt lide at gå op til halbyggeriet og hjælpe til om eftermiddagene eller i weekenderne, erindrer Ib Palmelund.
Lokale ildsjæle stod for det meste af byggeriet, men de store betonbuer blev overladt til Firmaet Lassen og Nielsen. Arbejdet trak ud i evigheder.
Den 15.12 1962 kunne borgmester Olaf Beck (K) indvie Værløsehallen til en samlet pris af 1,2 mio. kr. Og så gik ellers løs.
-Der blev spillet badminton, tennis, håndbold, volleyball, fodbold og dyrket gymnastik i hallen. Der var et utal af streger, som havde forskellige farver. Når vi skulle spille fodbold, blev der sat bander op. Det var et stort arbejde. Vi havde også en kantine. Den lå lige ved indgangen. I dag er det håndboldklubbens lokale, fortæller Ib Palmelund.
Zita satte Ib stolen for døren – fodbold eller spejder
Ib blev mere og mere aktiv i fodboldklubben, men var også FDF`er i Hareskovby. Det var her, han fandt sammen med sit livs kærlighed, Zita. Hun fulgte sin lillebror til spejder og blev hængende af en eller anden grund. Det udviklede sig til den store kærlighed.
Det var Zita, som gav Ib et svært valg.
– Zita satte mig stolen for døren. FDF eller fodbold. Jeg valgte fodbolden. Mit første job var som hjælpetræner under Ejvind Daugaard. Året efter fik jeg mit eget hold sammen med Hans Erik Andersen. Det hold spillede hamrende godt og kom til at præge klubben i mange år. Vi har vist stadigvæk klubrekorden for den største sejr. Holdet vandt med 32-0 over Hareskov, lyder det muntert fra Ib Palmelund.
For det med fodboldklubben var lige ham.
– Jeg blev mere leder end træner. Jeg har altid godt kunne drømme om, at man kunne gøre det og det. Jeg startede mange ting op, og meget af det gennemførte jeg. Jeg var god til at få andre med. Jeg havde nogle venner omkring mig. Vi lavede klubbladet FIV seks gange om året. Vi holdt mange møder om det. Der kom idéerne. Det var en stor diskussionsklub. Det gode ved det var, at det kom fra de aktive, og det fortsatte ufortrødent, da vi begyndte at få børn, fortæller Ib Palmelund.
Familien Palmelund flyttede ind i en villa lige overfor Lille Værløse Skole og fik vokseværk. Sønnerne René og Hasse Palmelund blev naturligvis også en aktiv del af Værløse Boldklub.
Pludselig gik det stærkt
Da først Værløsehallen knejsede ved Stiager, gik det stærkt med resten af idrætsanlægget. Fodboldbane nummer to blev etableret ved den nuværende badmintonhal. For at lette presset på hallen blev der etableret midlertidige boblehaller.
– Debatten om de nye haller var der længe. Henning Utzon tegnede endda en svømmehal, som skulle ligge der, hvor tennishallen nu ligger. Kommunen havde svært ved at beslutte sig for et projekt. Men da beslutningen først blev taget, gik det strygende stærkt. Henning Larsens tegnestue fik opgaven, og Kurt Bork Christensen pressede det igennem kommunalbestyrelsen, husker Ib Palmelund.
Kommunalbestyrelsen gennemførte en udvidelse af Værløsehallen med 14 badmintonbaner og tre tennisbaner kombineret med løbebaner og springgrav til atletik. Fodboldklubbens nuværende fire græsbaner blev hurtigt etableret.
Der skete også ting og sager for Værløse Boldklub. Klubben fik først en omklædningsbygning, siden blev en pavillon sat op ud mod gangstien ved Skovgårds Allé, og endelig blev den gamle børnehavepavillon fra Lille Værløse Skole løftet ind med en stor kran og blev til et højt elsket klubhus. Foran klubhuset blev der lagt en fliseterrasse.
– Vi havde aldrig tidligere haft noget for os selv. Det var helt unikt. Man opholdt sig i klubhuset lang tid efter træning. Det var gode tider. Klubben voksede meget i den periode, erindrer Ib Palmelund.
Arbejdslivet tog en drejning
Ib tog sin realeksamen fra Lille Værløse Skole i 1963. Han blev ansat i Ballerup Kommune som assistentelev og gik på handelsskole ved siden af. Han blev i Ballerup Kommune i 25 og et halvt år. En stilling som kontorchef i Københavns Kommune lokkede ham væk fra Ballerup. Det var en fejl.
– Det var ikke sjovt. Stemningen var slet ikke så uhøjtidelig som i Ballerup Kommune. Turen med S-toget var dog altid god. Jeg mødte ofte en ung Peter Brixtofte i toget. Vi snakkede altid en masse om politik og samfundet. Først mange år senere mødtes vi igen. Det var efter en oprykningskamp mellem Farum og Værløse. Vi vandt det store opgør, og Farums landskendte borgmester kom ind i omklædningsrummet og ønskede tillykke. Først der gik op for ham, at jeg var formand for Værløse Boldklub, siger Ib Palmelund.
Arbejdsmæssigt fandt Ib aldrig lykken i Københavns Kommune. Det endte med en fratrædelsesaftale. Det passede tidsmæssigt med, at IF Værløses forretningsfører, Erik Skaksen, ville stoppe pga. alder. Som formand for Værløse Boldklub og IF Værløse var det oplagt, at Ib skulle tage over. Ib Palmelund blev ansat som forretningsfører for IF Værløse i 1992.
– Det var ikke på fuld tid, men på et årligt timetal med fast kontortid om formiddagen og ellers det løse. Det passede med, at jeg havde fået penge for fratrædelsesaftalen, fortæller Ib Palmelund.
Han styrede det lokale idrætsliv fra kontoret i den gamle Værløsehal, hvor der også var ansat et par regnskabsdamer til at hjælpe foreninger med det administrative arbejde.
– Jeg trivedes virkelig med det job, det er der ingen tvivl om. Vi havde et godt samarbejde mellem foreningerne, og så havde vi gode faciliteter. Kommunens fritidsinspektør Finn Andersen var bundreel, ærlig, lyttende og utrolig præcis. Han var utrolig god til det job og fik sat skik på aftalerne. Han var guld værd for idrætslivet, forklarer Ib Palmelund.
Værløse Boldklub fik det nye klubhus i 1998 efter et fint forløb med indspark fra såvel klubben som kommunen. Ib Palmelund var en central spiller i den proces som formand for Værløse Boldklub fra 1989 til 2003 og efterfølgende forretningsfører frem til 2005. Samlet set har han været bestyrelsesmedlem i fodboldklubben i 23 år.
I forbindelse med en sparerunde i 2004 blev det besluttet, at erstatte IF Værløses generalsekretær med en halinspektør. Det blev enden på Ib Palmelunds professionelle virke for idrætten i Værløse.
Ib Palmelund nyder i dag sit otium sammen med fru Zita i Ølstykke, men han spiller fodbold hver torsdag formiddag i Værløse.
