Furesø INDUSTRI er klar med et spændende arrangement for medlemmerne. Den 22. oktober går turen til Aasted i Farum.
Hvis man er medlem af Furesø INDUSTRI, kan man få sig en oplevelse ud over det sædvanlige tirsdag den 22. oktober kl. 16.30 til 19.30, når foreningen besøger Aasted i Farum Erhvervspark.
Aasted er en førende producent af innovative løsninger inden for chokolade, bageri og konfekture. Med over 100 års erfaring kombinerer de avanceret teknologi med skræddersyede maskiner, som sikrer optimal kvalitet og effektivitet. Deres fokus på innovation og kundetilpassede løsninger gør dem til verdens bedste inden for chokolademaskiner.
I 1946 opfandt Dr. Tecn. Kaj Aasted verdens første patenterede chokoladepladevarmer. Fire år senere skabte han verdens største chokoladeformningslinje.
Siden er der kommet flere patenterede løsninger til, og virksomheden har ekspanderet ind på bageriområdet.
Piet Tæstensen har været direktør for virksomheden siden 2016, men det er fortsat familien Aasted, som ejer virksomheden.
Industriforening besøger Aasted
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest