Onsdag 10. januar 2024 kl. 19:00 inviterer Farum Sogn til informationsaften om sognerejsen til Tyskland i juni måned 2024. Det foregår i Præstegårdslængerne ved Farum Kirke.
Sognerejsen 2024 har temaet “I Martin Luthers og Johann Sebastian Bachs fodspor” og foregår den 7. – 11. juni 2024.
Rejsen går til Sachsen og Thüringen med besøg flere af de steder, hvor Martin Luther (1483–1546) og Johann Sebastian Bach (1685–1750) havde deres virke. Martin Luther blev født for over 500 år siden, og Johann Sebastian Bach blev født for over 300 år siden. Deres liv og skæbne er dog flettet ind i historien mange steder.
Turens første stop i er Leipzig, hvor årets Bachfestival finder sted fra den 7. til og med den 16. juni. Men også Eisenach et med på turplanen. Her sad Martin Luther i 1521 som ”junker Jørg” i forvaring på Wartburg borgen og oversatte det Nye Testamente fra græsk til tysk. Byen Eisenach er tillige Johann Sebastian Bachs fødeby, og turen får til hans barndomshjem, som i dag er et museum.
Informationsaften om sognerejsen til Tyskland
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest