Rørende gensyn med Jens Werners Fighterpokal – storebror Lars og Anette Werner vækkede traditionen til live i Værløse. Lucca Bacher Jakobsen modtog fighterpokalen.
Noget var anderledes ved dette års afdansningsbal hos A & J Werner Dans. Det var det første afdansningsbal uden danselegenden Jens Werner ved mikrofonen.
Jens gik bort den 9. juni 2024 efter længere tids hård kamp med kræftsygdommen. Så der var både glimt af stjernestøv og våde øjenkroge, da den legendariske Jens Werner Fighterpokal for første gang i mange år blev overrakt ved et festligt og dybt bevægende afdansningsbal i Værløse.
Storebror Lars Werner styrede aftenen som konferencier med varme og nærvær, men det var især Anette Werner – Jens’ enke, mangeårige ægtefælle og dansepartner – som rørte publikums hjerter. Efter Jens Werners alt for tidlige død i juli 2024 har Anette valgt at videreføre både arven og hjertet i deres fælles livsværk: Danseskolen i Værløse.
– Det føltes som det helt rigtige tidspunkt at vække fighterpokalen til live igen – i Jens’ ånd og med blikket rettet mod fremtiden, fortalte Anette med tårer i øjnene.
Fighterpokalen, som Anette og Jens stiftede for over 20 år siden, blev tidligere uddelt ved den internationale turnering Copenhagen Open i Valbyhallen – hvor Jens i sin tid dansede sig til verdensmesterskabet. Tidligere modtagere tæller bl.a. Peter og Kristina Stokkebroe og Marianne Eihilt og Brian Eriksen – navne der siden er blevet verdensstjerner.
Efter Copenhagen Open stoppede, lå pokalen stille i flere år. Men nu skal den igen vandre – år for år – til den danser, som udviser mest vedholdenhed, kampgejst, udvikling og ægte danselyst.
Årets modtager blev 15-årige Lucca Bacher Jakobsen, der med utrætteligt engagement, glæde og disciplin har gjort sig fortjent til æren. Hun har danset i seks år, er aktiv på flere hold og fungerer som hjælpetræner – altid først i salen, og altid med hjertet med.
– Hun minder os om, hvorfor vi gør det her. Hun har den ild, Jens elskede at se i de unge, sagde Anette Werner i sin tale.
Aftenen blev et stærkt symbol på det livsværk, Jens og Anette skabte sammen – og på den kærlighed og dedikation, Anette nu fører videre. Et øjeblik, hvor fortid, tab og håb mødtes i dansens smukke rytme.
