Af Martin Nørtoft, formand for FC Jonstrup
Der er en bemærkning, jeg efterhånden har hørt flere gange i debatten om Jonstrup.
“Hvad bliver det næste? Skal I så også have en skole til 9. klasse? En svømmehal? En kirke?”
Jeg forstår godt, at politikere skal prioritere. Det er også derfor, de er valgt. Men bemærkningen rammer alligevel skævt, for den bygger på en forestilling om, at Jonstrup beder om alt muligt urealistisk. Det gør vi ikke. Tværtimod har borgerne, forældregruppen, Jonstrup89 og FC Jonstrup igen og igen peget på ret nøgterne og pragmatiske løsninger: en skole, der kan følge børnene til 5. klasse, idrætsfaciliteter der matcher bydelens størrelse, og en helhedsplan for området omkring skole og fodboldbane, så kommunen ikke igen om få år står med lappeløsninger.
Vi beder ikke om en svømmehal. Vi beder ikke om en skole til 9. klasse. Vi beder ikke om, at Jonstrup skal have mere end andre. Vi beder om, at en bydel, som Furesø Kommune selv har været med til at udvikle til omkring 2.500 borgere, får nogle af de grundlæggende rammer, der gør en bydel til et rigtigt lokalsamfund.
Det er ikke privilegeret. Det er ansvarlig byudvikling. Jonstrup er på få år blevet en helt anden bydel. I 2015 boede der ifølge det materiale, der har været fremlagt i den lokale debat, omkring 1.140 borgere i Jonstrup. I 2025 var tallet omkring 2.390. Det er mere end en fordobling på ti år. Ser man alene på de seneste år, er udviklingen endnu tydeligere: Fra 2020 til 2025 er Jonstrups befolkning vokset med omkring 70 procent, og antallet af børn og unge mellem 0 og 16 år er vokset med omkring 114 procent. Det er ikke en lille justering i et lokalsamfund. Det er en strukturel forandring.
Når en kommune skaber så markant en befolkningsvækst, følger der også et ansvar med. Man kan ikke nøjes med at bygge boliger og derefter forvente, at skole, foreningsliv, fritidsfaciliteter og lokalt fællesskab opstår af sig selv. Der skal være steder, hvor mennesker mødes. Der skal være rammer, som gør det muligt at skabe fællesskab. Der skal være plads til de børn, der flytter ind.
Det er netop den ubalance, vi mærker i Jonstrup. Skolehistorikken viser det meget tydeligt. Allerede i september 2021 besluttede byrådet, at der skulle arbejdes med behov og muligheder for at udvide indskolingen i Jonstrup. I 2023 blev der arbejdet videre med den permanente udvidelse til 3. klasse, og i januar 2025 vedtog byrådet en formulering om, at midler til udvidelse til 4.-5. klasse, herunder inddragelse af bygning 4, forventedes forhandlet på plads i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2026. Alligevel blev afklaringen i budgetaftalen for 2026 udskudt til 2029. Det er svært at forklare familierne i Jonstrup, hvordan en afklaring, der skulle ske i 2026, pludselig endte i 2029.
Det er heller ikke, fordi lokalsamfundet har været passivt. Forældregruppen i Jonstrup og Jonstrup89 afleverede i april 536 underskrifter for at få en plan for udvidelsen af Jonstrup Skole nu. Ved valgmøderne i Jonstruphus den 26. oktober 2025 og på Jonstrup Skole den 17. november 2025 var der bred opbakning blandt kandidaterne til at fremrykke udvidelsen af Jonstrup Skole. Alle partier var enige. Ved byrådsmødet den 25. februar 2026 stillede forældregruppen og Jonstrup89 igen spørgsmål om, hvorfor planlægningen var udskudt. Pointen har hele tiden været den samme: Vi ønsker ikke symbolpolitik. Vi ønsker rettidig kapacitetsplanlægning.
Det handler heller ikke om at skabe konflikt med Egeskolen. Egeskolen har været og er et vigtigt tilbud for mange unge. Men kommunen er nødt til at se nøgternt på den samlede arealanvendelse på Jonstrup Gl. Seminarium. Aktindsigten i Egeskolens elevoptag viser, at der i skoleåret 2025/26 var 190 elever på Egeskolen. Af dem kom 81 fra Furesø, mens resten kom fra Ballerup, Egedal, Herlev og andre kommuner. Det betyder, at cirka 57 procent af eleverne kom fra andre kommuner. Samtidig står 10. klasse over for en national udfasning i 2030, og det fremgår af det aktuelle budgetmateriale, at forvaltningen arbejder med nye scenarier for både Egeskolens fremtidige målgruppe og anvendelsen af området.
I den situation bør udgangspunktet være enkelt: Furesø Kommunes egne børn bør prioriteres i Furesø Kommunes egne bygninger. Det kan gøres gradvist, ordentligt og uden at skabe unødig usikkerhed. Men det kræver, at man begynder at planlægge nu.
Det samme gælder idrætten.
De frivillige tager ansvar. For få år siden var klubben i en meget vanskelig situation. Ungdomsafdelingen var næsten væk, og klubben var tæt på at miste sin rolle i lokalområdet. I dag har klubben omkring 130 medlemmer, børnehold fra årgang 2017 til 2022, Old Boys, Veteraner og et Jonstrup Cup, der i år samlede 36 hold og mere end 200 børn. FC Nordsjælland hædrede i maj Martin Skydt som Årets Frivillige i deres klubsamarbejde foran 7.000 tilskuere, netop fordi han og andre frivillige har været med til at genopbygge fodbolden i Jonstrup.
Den historie er ikke først og fremmest en historie om fodbold. Det er en historie om, at der findes et stærkt lokalt potentiale i Jonstrup. Børnene er her. Familierne er her. Frivilligheden er her. Det, der mangler, er rammerne.
Og her møder vi endnu en misforståelse. Jeg hører af og til argumentet, at FC Jonstrup ikke er stor nok til bedre faciliteter. Men det argument vender årsag og virkning på hovedet. En lokal idrætsforening vokser ikke først og får derefter gode faciliteter. Den vokser, fordi rammerne gør det muligt. Hvis man ikke har et ordentligt samlingspunkt, hvis klubhuset er en midlertidig løsning fra omkring 20 år siden, i dårlig stand og alt for lille til klubbens nuværende medlemstal, og hvis børnene fem måneder om året må sendes til Farum for at træne, så sætter det en helt naturlig grænse for, hvor hurtigt klubben kan udvikle sig.
Det er ikke manglen på interesse, der begrænser FC Jonstrup. Det er manglen på kapacitet.
Alle kunstgræsbaner i den sydlige del af kommunen er i praksis fuldt belagte. Derfor må FC Jonstrups spillere bruge omkring 20 minutter hver vej for at komme til Stavnsholt i vinterhalvåret. Det betyder mere transport, mere koordinering for familierne, mindre lokalt fællesskab og sværere vilkår for frivillige trænere. Det er ikke en holdbar løsning for en bydel med omkring 2.500 borgere og et foreningsliv i vækst.
En kunstgræsbane i Jonstrup vil heller ikke kun være en investering i FC Jonstrup. Den vil kunne aflaste presset på resten af kommunen og også skabe bedre muligheder for Kirke Værløse IF, som i dag har gode græsforhold med blandt andet vandingsanlæg og robotplæneklipper, men ikke kunstgræsbane. Hvis man tænker kapacitet i den sydlige del af kommunen samlet, giver en kunstgræsbane i Jonstrup ganske enkelt god mening.
Det er derfor afgørende, at byrådet ikke reducerer denne sag til en diskussion om en enkelt bane eller et enkelt klassetrin. Skole, idræt og foreningsliv hænger sammen. En bydel bliver ikke et lokalsamfund af boliger alene. Den bliver det, når der findes institutioner, foreninger og samlingssteder, hvor mennesker mødes på tværs af alder, baggrund og tilflytningstidspunkt. Det er præcis det, Jonstrup mangler: et lokalt hjerte.
Derfor bør kommunen nu lave en samlet helhedsplan for området omkring Jonstrup Skole og FC Jonstrup. En plan, hvor man ser på skoleudvidelse, kunstgræsbane, klubfaciliteter, udearealer, samlingsfunktioner og mulighed for en ekstra 5-mandsbane i sammenhæng. Det kan også indebære, at man undersøger, om eksisterende arealer kan anvendes bedre, herunder om gedelaugets nuværende placering på sigt kan tænkes ind i en mere samlet løsning. Pointen er ikke, at alt skal ske på én gang. Pointen er, at kommunen skal holde op med at træffe små isolerede beslutninger om Jonstrup og i stedet planlægge den bydel, som Jonstrup faktisk er blevet.
Forvaltningen har nu selv peget i den retning. I det aktuelle budgetmateriale fremgår det, at der arbejdes med 39 millioner kroner til udvidelse af Jonstrup Skole i 2029 og 2030 samt 20 millioner kroner til idrætsfaciliteter ved Jonstrup Skole. Det er endnu ikke politisk besluttet, men det viser, at behovet ikke længere kun er noget, lokale borgere taler om. Det er også noget, forvaltningen kan se. Desværre kan jeg frygte, at byrådet ikke vil følge forvaltningens anvisninger, og man vil sandsynligvis ikke investere det beløb i Jonstrup, som forvaltningen anbefaler. Det vil i så fald være stærkt kritisabelt.
Men der er også grund til at sige klart, at 2029 og 2030 ikke må blive en sovepude. Hvis retningen allerede nu er tydelig, bør kommunen også undersøge, om dele af løsningen kan fremrykkes. Den kommende 3. klasse bør ikke automatisk sendes videre, hvis der findes en ansvarlig måde at lade dem fortsætte i 4. klasse i Jonstrup. Egeskolens optag kan justeres gradvist. Eksisterende bygninger kan udnyttes bedre. Der kan skabes en plan, som både respekterer Egeskolens elever og medarbejdere og samtidig prioriterer Furesøs egne børn.
Det er ikke konflikt. Det er planlægning. Når politikere spørger, om Jonstrup nu også skal have “det næste”, vil jeg derfor gerne vende spørgsmålet om: Hvad mener Furesø Kommune egentlig er et rimeligt minimum for en bydel med omkring 2.500 borgere?
Er det urimeligt at have en skole, der rækker til 5. klasse, når elevgrundlaget er stabilt, og børnene i dag skifter skole tidligt af kapacitetsmæssige grunde?
Er det urimeligt at have idrætsfaciliteter, der gør det muligt for børn at dyrke sport lokalt året rundt?
Er det urimeligt at have klubfaciliteter, der kan rumme en voksende forening og de frivillige, kommunen ellers gerne vil hylde? Er det urimeligt at bede om, at en bydel, der er mere end fordoblet på ti år, får en plan? Jeg synes faktisk ikke, det er urimeligt. Jeg synes, det er bemærkelsesværdigt, at det overhovedet skal forklares så mange gange.
Jonstrup ønsker ikke, at kommunen investerer i FC Jonstrup som et særskilt projekt. Vi ønsker, at kommunen investerer i Jonstrup. FC Jonstrup er blot ét af de fællesskaber, der kan vokse, hvis rammerne kommer på plads. Det samme gælder skolen, FFO’en, børnefamilierne, de frivillige, foreningslivet og hele den lokale sammenhængskraft.
Budget 2027 bliver derfor en vigtig test. Ikke kun på, om byrådet kan finde penge til enkelte anlægsposter, men på om byrådet er villigt til at følge den udvikling, kommunen selv har sat i gang. Der er gennem årene investeret massivt og fornuftigt i andre bydele. Hareskovby har skole til 9. klasse, svømmehal, haller, kunstgræsbaner og tennisfaciliteter. Farum og Værløse har stærke idrætsmiljøer og klubhuse. Kirke Værløse har gode klubfaciliteter, vandingsanlæg og robotplæneklipper. Det er ikke et problem. Det er godt.
Problemet opstår først, når Jonstrup bliver ved med at være undtagelsen.
Vi beder ikke om det hele. Vi beder om en realistisk plan, der matcher virkeligheden. En skole til 5. klasse. En kunstgræsbane. Tidssvarende klubfaciliteter. En samlet helhedsplan for skole og idræt. Og en politisk beslutning i Budget 2027, der viser, at byrådet forstår, at Jonstrup ikke længere kan behandles som en lille landsby med få behov.
Jonstrup har gjort sin del. Borgerne er flyttet til. Børnene er kommet. Forældrene har engageret sig. Frivillige har genopbygget klubben. Lokalsamfundet har samlet underskrifter, mødt op til byrådsmøder og fremlagt konkrete forslag.
Nu er det byrådets tur. Følg forvaltningens anbefalinger. Fremryk det, der kan fremrykkes. Lav en helhedsplan. Og vis, at Furesø Kommune også investerer i de fællesskaber, der gør nye boligområder til levende lokalsamfund. Jonstrup beder ikke om særbehandling. Jonstrup beder om, at kommunen følger med den udvikling, kommunen selv har skabt.
