Adgangen til vand har alle dage været afgørende for menneskets valg af bolig. Jonstrup Å løber fra Søndersø ud til Måløv, hvor den skifter navn til Værebro Å og løber videre til Roskilde Fjord.
Kilden til liv i Jonstrup
Jonstrup Å var grundlaget for at etablere den lille landsby Jonstrup, for på landevejen mellem Bringe og Jonstrup blev der for mange hundrede år siden anlagt en vandmølle. Præcis hvornår vides ikke med sikkerhed. Vandmøllen var der med sikkerhed i 1500-tallet, men andre kilder peger på, at den blev anlagt helt tilbage i 1300-tallet.
Det første skriftlige bevis er fra 1614. Dette år nedbrændte Jonstrup Mølle i så voldsom grad, at den store møllesten blev beskadiget. Mølleren Christoffer Lauridsen mistede alt. Han ansøgte derfor kongen om hjælp til at genetablere møllen. Det fik han ved at blive fritaget for et års landgilde.
Men det var hårde tider for møllen. I 1730 var der blevet umuligt at drive vandmøllen videre. Kronen overtog møllen, som var så slidt, at den næsten var ubrugelig.
Jonstrup Mølle blev bortforpagtet til ridefoged Hans Larsen ved godset Egelgave i Smørum. Han var dygtig og driftig og formåede at genopbygge møllen, men også stødte på problemer.
I 1739 blev egnen ramt af et voldsomt uvejr. Det gav så meget vand, at mølledammen blev gennembrudt af vandmasserne. Hans Larsen løste også dette problem, og da han døde i 1750, arvede hans enke en brugbar vandmølle.
Ti år senere solgte hun vandmøllen til en klædefabrikant, som flyttede sin fabrik ud af København. Møllen blev i 1778 forandret til spinderi ved vandkraft, men også klædefabrikken havde svært ved at få tingene til at løbe rundt.
Efter mange turbulente år blev klædefabrikken nedlagt i 1817. Jonstrup Mølle blev ført tilbage til sit oprindelige virke som melmølle.
I slutningen af 1800-tallet forsøgte Dr. Heiberg at tørlægge Søndersø. Det lykkedes han ikke med, men en stor del af søen forsvandt. Han solgte til København Kommune, som siden har hentet vand i området. Det påvirkede vandforsyningen i Jonstrup Å, og kostede Jonstrup Mølle livet, da vandstanden i mølledammen blev for svag til at drive vandmølle.
Vandmøllen blev revet ned sten for sten, men et brudstykke af møllestenen findes fortsat og minder om stedets betydning.
I stedet blev der bygget en vindmølle på bakken ved Ballerupvejen. Stedet blev kendt som Møllehøjen. Vindmøllen var i drift frem til 1902. Under en julestorm blev vingerne revet af. Ejeren havde ikke råd til nye vinger. I stedet blev møllen solgt og revet ned få år senere.
Kilde: Værløse Historiske Forening Årsskrift.
