Mølleåen strækker sig fra Hettings Mose ved Buresø til Øresund, men enkelte steder hedder den ikke Mølleåen. Fra Nymøllevej til Gedevasebroen ved Ganløsevej flyder åen afsted under navnet Hestetang Å. Hele dette område kaldes Hestetangdalen og er beskyttet af Farum Vest fredningen. Her er der skøn natur og kulturhistorie.
Møllerne havde stor betydning Hestetangdalen har stor kulturhistorisk betydning. Mølleåens vandkraft blev i mange århundreder udnyttet. Der var to vandmøller. Hestetrang Mølle var kendt som den øvre mølle. Den lå der, hvor Nymøllevej krydser Mølleåen.
Her skulle der have ligget en vandmølle siden Valdemarstiden, altså helt tilbage til 1100-tallet. Den hed i første omgang Trolds Mølle. Hvorfor den skiftede navn, vides ikke med sikkerhed. Navnet Hestetrang Mølle mener Farums store historiker Karl Larsen, skyldes, at selve gårdspladsen fungerede som passage over Mølleåen, og her var pladsen meget trang. Derfor blev tang til trang.
Den mest navnkundige ejer var Terkel Jensen. Han stod for genplantningen af den nærliggende skov, som var smadret af de svenske tropper i forbindelse med belejringen af København. Derfor hedder skoven Terkelskoven.
Fra 1759 blev der udvundet kalk i Terkelskoven. Hestetrang Mølle blev hovedgård for denne produktion. Seks store ovne blev placeret i skrænten ind mod skoven. Produktionen sluttede i 1869, men længere ude mod Lynge fortsatte Farum Kalkværk frem til starten af 1900-tallet.
Kalkgården – traktørstedet
Efter lukningen af kalkproduktion blev Hestetrang Mølle købt af den yngre gårdmand Peter Wetjes. Han var fra Sønderjylland, men fik hjælp af sin far til at komme ud af Sønderjylland, som efter 1864 fra blevet tysk. Han var i tjeneste på Stengården ved Bastrup Sø og blev gift med gårdmandens datter.
De faldt for Hestetrang Mølles idylliske omgivelser og købte ejendommen. I 1885 flyttede de gården højere op på skrænten. Den nye gård fik navnet Kalkgaarden. Tilbage blev en mindre ejendom Nordspangs Hus, men den brændte i 1978. I stedet blev den smukke ejendom Skovkrog opført.
Længere ind mod Farum lå den anden mølle. Den var kendt som nedre mølle og havde navnet Hestetang Mølle. Den havde en ganske stor mølledam, som strakte sig 200 meter bag ud. Begge møller var kornmøller og blev flittigt benyttet af Farums bønder. Derfor hed vejen derud Møllevej. I dag hedder den Hestetangsvej.
Man kan fortsat finde stedet, hvor selv vandmøllen stod. Her kan sætte sig ned og nyde lyden af vandets klukken, når det falder ned. Dette sted fungerede som overgangssted mellem Vassingerød og Kirke Værløse. Hestetang Mølle lukkede i 1799. I stedet opførte ejeren en moderne vindmølle. Den fik navnet Nymølle.
I dag er Hestetangdalen en central dal af Naturpark Mølleåen. Der er lavet en solid vandresti hele vejen igennem dalen. Det er bestemt en tur værd.
Navnet Hestetang er omdiskuteret. Farums historiker Karl Larsen vurderer, at navnet har følgende betydning. Det første led ”Heste” er naturligt at bruge fordi der blev brugt heste til transport af hø. Ordet ”Tang” kan have to betydninger. Der er nærmest frit valg betydningerne seletøj eller højdedrag. Andre mener, at det skyldes en anden sammentrækning af ord. Den første del skulle være en omskrivning af ”Hassel” som i hasselbusken. Den anden halvdel skulle være mere simpelt, idet ”tang” er en forkortelse for ”tange” og Terkelskov sammen med Hestetanghuse skyder ud som en tange mellem vandløb og moserne.
