Den tyske besættelse var særlig markant i Jonstrup. Seminariet blev beslaglagt, Sommerkorpset rykkede ind i en lejr, og byen endte nærmest som en befæstet lejr.
Af Mikkel Kjølby
Jonstrup Seminarium havde enorm betydning i Værløse Sogn. Det kan bedst forklares ved at gennemgå befolkningstallet. I 1940 var der i alt 2719 borgere i Værløse Sogn – fordelt på Kirke Værløse, Værløse, Hareskovby og Jonstrup.
Til sammenligning havde seminariet 100 elever, hvoraf de 50 boede på skolen, og de øvrige i landsbyen ved siden af. Sognerådsformanden Christian Hauch var endda naturfagslærer på seminariet sammen med Wolffsen i regning, Kejser i historie, Schmidt Nielsen i fysik, Lindberg i gymnastik og Boesen i musik. Det hele blev styret af forstander Georg Christensen.
Den 9. april 1940 tidligt om morgenen angreb en eskadrille Messerschmidts Flyveplads Værløse, hvor de danske fly stod på rad og række og blev smadret af maskingeværilden. Det oplevede eleverne på seminariet på nærmeste hold. De tyske jagerfly og de efterfølgende røgsøjler kunne ses fra vinduerne.
Kort efter fik eleverne tyskerne som naboer, da Fliegerhorst Værløse blev indrettet som skydeskole for nye tyske piloter og i løbet af besættelsen udvidede flyvepladsen til dobbelt størrelse.
Tyskerne fik tidligt øje på Jonstrup Seminarium og ville overtage bygningerne blot få måneder efter den 9. april. Det blev dog forhindret i et samarbejde imellem sognerådsformanden og forstanderen.
Tyskerne købte i stedet et stykke jord i udkanten af byen. I mellem Fru Svendsens Gaard, Jonstrupvangskov og Jonstruphøj.
Med årene fik det området navnet Jonstruplejren, da der blev opført en del barakker til tyske soldater. Det er ikke identisk med det område, som vi i dag kender som Jonstruplejren.
Forstander Georg Christensen blev i 1943 interneret i Horserød sammen med andre medlemmer af modstandsgruppen ”Frit Danmark” men dog frigivet senere.
Det var en øjenåbner for eleverne.
Det satte gang i etableringen af en terrænsportsforening under ledelse af overofficiant Elling Christensen, som var bestyrelsesmedlem i Værløse Gymnastik. Reelt var der tale om uddannelse i våbenbrug og modstandskamp. Der blev da også dannet fire ventegrupper, som stod parat til at træde i funktion ved befrielsen.
I 1943/44 blev fire grupper med i alt 30 seminarister forberedt på at være såkaldte ventegrupper, som ved befrielsen skulle nedkæmpe modstanden fra tyskerne og de tyskvenlige grupper samt forsvare den vitale infrastruktur ved Søndersø Vandværk.
En enkelt seminarist havde allerede draget erfaring med modstandskampen gennem tilknytning til en kommunistisk gruppe. Da det danske politi ville tale med ham, blev han advaret af seminarielærer og sognerådsformand Christian Hauch og var over alle bjerge.
To seminarieelever hjalp aktivt til med at få jøder til Sverige og blev i nabolandet til krigen var slut.
Andre var aktive lokalt. Richard Kofoed og Max Jacobsen beskriver i bogen ”Ubudne gæster” hvordan de lavede et Hold Up i Hareskov Pavillonens garderobe for at stjæle våben fra de tyske uniformer.
De udførte også en sabotageaktion med tidsindstillet plastisk sprængstof, men måtte i al hast vende tilbage for at fjerne en efterladt taske med navnet på den enes søster.
Grupperne blev dog splittet op, da tyskerne beslaglagde seminariet i sommeren 1944.
I august-september 1944 rykkede det nyoprettede Sommerkorps ind i Jonstrup. Korpset var opkaldt efter dets leder, den danske pilot Poul Sommer, som havde udmærket sig i Luftwaffes tjeneste som jagerpilot.
Der var tale om et vagtkorps med ca. 800 medlemmer, der blev brugt til at bevogte de tyske baser i Danmark. Der var tale om rendyrkede nazister, som optrådte provokerede og var forhadte i Jonstrup.
Poul Sommer var ingeniør- og flyveruddannet og havde medvirket til at oprette Schalburg-korpset, et tysk-dansk terrorkorps. Modstandsbevægelsen forsøgte at likvidere Poul Sommer. Han fandt sikkerhed i lærerboligen Villa Steensbo, da Jonstrup til sidst i krigen blev sikret med checkpoints ved vejene.
Poul Sommer forsvandt efter krigen, men blev fundet og idømt 12 års fængsel.
Befrielsen kom til Danmark den 5. maj, men den tyske kommandant af Fliegerhorst Værløse ville ikke overgive sig til danskerne. Modstandsbevægelsen blev mødt af bevæbnede tyskere, da man ville ind på flyvepladsen to dage efter befrielsen. Først da en engelsk løjtnant landede sin Spitfire i Værløse, overgav tyskerne sig. Der var 1000 tyskere i Fliegerhorst Værløse, og de var bevæbnet til tænderne. Mange af dem var dog også flygtninge fra den østlige del af Tyskland.
De tyske fly udgjorde en potentiel guldgrube for Danmark. De kunne danne grundlaget for et nyt dansk luftvåben. Den engelske premierminister Winston Churchill var dog ikke imponeret af den danske krigsindsats og beordrede flyene destrueret. De blev hugget op til skrot og kørt på hestevogne. De resterende dele af flyene blev smidt i mosen.
Jonstrup som flygtningelejr
1000 tyske flygtninge kom til Værløse. De første 300 tyske flygtninge blev indkvarteret på seminariet og siden i Jonstruplejren, hvor de blev bevogtet af lokale modstandsfolk.
Efter tyskerne var sendt hjem, kom en ny bølge af flygtninge fra Baltikum, som brugte Jonstruplejren, indtil den blev pillet ned. I dag finder man en del af erhvervskvarteret Walgerholm på den grund.
Den 23. marts 1946 blev Jonstrup Seminarium atter taget i brug, men tiden var ved at rinde ud for den hæderkronede uddannelsesinstitution.
Den flyttede i 1955 til Mørkhøj og blev til Blaagaard Statsseminarium. I stedet rykkede Flyvevåbnets Officersskole ind i Jonstrup.
