Julemarked med musik, nisser, engle og juledekorationer

Julemarkedet i Farum Kulturhus fylder hele huset med kunstnere, sælgere og gæster.

Farum Kulturhus store julemarked finder sted lørdag den 14. november kl. 10-15.
Normalt er der forskellige aktiviteter rundt omkring i Farum Kulturhus, men når der er julemarked, er der brug for at tage foyeren, galleriet, ganggalleriet, biogangen og teatersalen.
– Oplev et kulturhus fyldt af julehygge og kunsthåndværk på vores skønne Julemarked. Det bugner af boder og forventningsfulde gæster, fortæller kulturhusleder Mai Therese Ørsted Andersen og fortsætter:
– Håbefulde og glade hobbyister har arbejdet målrettet med at blive færdig, så resultaterne af strikkede nisser, smukke juledekorationer og kunsthåndværk af alle slags kan udbydes. Stemningen bliver igen i år sat af Peter Wrangel, der glad spiller alle de kendte julesange og melodier, både i cafeen og i GangGalleriet, – så kom gerne og syng med ham. Og selvfølgelig komme vores søde bolsjemand også, så han kan spreder den dejlig duft af bolsjer. Mon ikke han også viser kunsten at kreere bolsjer med motiv og giver en smagsprøve til de heldige, lyder det fra kulturhuslederen.

Så tag hele familien med ind i en verden af nisser, engle, juledekorationer, glas, cremer, træ, læder og få sat julestemningen i gang og få de første julegaver købt.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *