Juleteater for børn i Farum Kulturhus

Thomas Larsen og Lise Junggreen spiller hovedrollerne i Julemandens Gave. Pressefoto.

Lørdag den 14. december i kl. 11.00 i Teatersalen kan man opleve forestillingen ”Julemandens Gave”
Hvad er bedre end at tage børnene eller børnebørnene med i teatret for at opleve en rigtig juleforestilling?
Nej vel?
Farum Kulturhus byder lørdag den 14. december klokken 11 på forestillingen ”Julemandens Gave”
De to nisser Pjanke og Pjok bor i en julehule ude i granskoven. De er bedste venner og de elsker at give julegaver til hinanden. Pludselig får Pjanke en tanke: ”Hvorfor er der egentlig aldrig nogen der giver julemanden en julegave til jul?” Han giver gaver til alle børn i hele verden, men ingen tænker på at julemanden måske også ønsker sig en julegave. De beslutter sig for, at de vil lave den flotteste, sejeste, ”juledeste” ”nisseligeste”, ”fantalistiske” gave til julemanden, så han kan blive rigtig glad til jul. De går i gang – og gaven udvikler sig på pusseløjerligste vis. Hvad de ikke ved er, at det lille juleegern Pippelip er fulgt efter dem. Hun skal nok få lavet rav i julehulen.
De medvirkende er Thomas Larsen og Lise Junggreen fra Louise Schouw Teater og forestillingen varer en god halv time.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder