Kæmpe succes for Furesøs håndboldherrer

Furesøs håndboldherrer er flyvende i denne sæson. Det kan blive tredobbelt oprykning. Foto: Carsten Heinze.

Furesø tog en pligtsejr over Helsingør, og da H.S.G dagen efter smed point, var sagen bøf. Furesø skal spille playoffkamp om oprykning.
Furesø Håndboldklubs herreafdeling kan se tilbage på en sæson, der i den grad har overgået alle forventninger. Det er ikke kun klubbens damehold, der skal spille om oprykning – det skal samtlige herrehold også.
Det blev en realitet i dag, da Furesøs nærmeste konkurrenter fra H.S.G satte point til og dermed ikke længere har mulighed for at indhente Furesø med blot én spillerunde tilbage. Dermed er fundamentet lagt for en historisk afslutning på sæsonen.
Førsteholdet står over for en spændende udfordring i kampen om oprykning til 2. division. Her peger meget på, at modstanderen bliver Rødovre HK i en afgørende udekamp.


Samtidig har klubbens 2. hold sikret sig en plads i oprykningsspillet til 3. division. Det skete efter en overbevisende sejr i dag, hvor de slog deres nærmeste konkurrenter med hele 15 mål. Nu venter enten Ydun eller KFUM i kampen om en plads i 3. division.
Som om det ikke var nok, har klubbens 3. hold allerede gjort sit arbejde færdigt. Med en førsteplads i Serie 1 har de sikret sig oprykning til Danmarksserien – dog under forudsætning af, at både 1. og 2. holdet vinder deres respektive oprykningskampe.
Alt i alt er der tale om en sæson, som vil blive husket længe i Furesø Håndbold. En sæson, hvor hele herreafdelingen har løftet sig i fællesskab og skabt et stærkt fundament for fremtiden.
Datoerne for de kommende oprykningskampe fastlægges efter næste weekends kampe – og der er ingen tvivl om, at der er meget at se frem til

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder