Af Charlotte Søllner Hernø
En meget stor flok skader i selskab med nogle gråkrager skreg alarmerende højt gennem længere tid en tidlig søndag morgen. Der lød som om, der måtte være noget galt, selv om det umiddelbart ikke var til at se hvorfor. Det blev imidlertid hurtigt klart.
En spurvehøg havde – imponerende nok – sat sine kløer i en skade. Fuglene er lige store, så det var noget af et sats fra rovfuglens side. Andre skader forsøgte uden held at distrahere spurvehøgen. Det blev en kamp på liv og død.
Skaden skreg og peb hjerteskærende, men spurvehøgen slap ikke sit tag.
Og sådan blev det ved i mere end tre kvarter, mens alle de andre skader flaksede omkring og skræppede op med advarselsskrig.
Efter godt en time blev der helt stille. Det viste sig, spurvehøgen måtte være blevet forstyrret og var fløjet sin vej. For en udmattet skade sad tilbage på jorden.
En jagtivrig Jack Russell Terrier gjorde heldigvis en ende på den sårede fugls lidelser.
Dramaet var slut.
