Kasper Krüger lancerer EM-kanal

Det danske fodboldlandsholds flotte kamp imod England har igen fået temperaturen til at stige hos de danske fodboldfans. Måske kommer der atter EM-feber som i gamle dage.
Farumborgeren Kasper Krüger reagerede hurtigt ved at lancere en EM-kanal på sin streamingtjeneste Uptown. Nu kan se alle de gamle musikvideoer til de danske fodboldslagsange. Re-Sepp-Ten fra 1985 er kronjuvelen, men Uptown har også alle de andre fodboldsang.
– EM landsholdets genfødsel fejres med ny musik tv-kanal fra i dag: Uptown EM Landsholdet. Kanalen hylder 40 års musikvideoer til alle de danske fodboldhits, spillet nonstop. Den lever, så længe Danmark er med i EM-slutrunden, skriver Kasper Krüger på Uptowns facebookprofil.
Alle musikvideoerne er restaureret og opgraderet til HD med fortryllende AI-hjælp.
Der streames fra www.uptown.tv og Uptown TV-apps fra Apple App Store og Google Play. De første 7 dage er gratis – godt timet til, at EM håbet gerne skulle leve videre efter mødet med Serbien.
Kasper Krüger har i forvejen Uptown Classic TV med klassisk musik, Dansk Musik TV med alle de danske musikvideoer fra 80’erne til i dag, og Uptown Music TV, der sender de største udødelige hits fra 80’erne og 90’erne. Op til jul kommer også Uptown Christmas TV.

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest