Kate Winslet som frygtløs krigskorrespondent

Kate Winslet og Andy Sanberg i Lee. Pressefoto: Scanbox.

Værløse Bio har premiere på krigsfilmen Lee, hvor Kate Winslet spiller hovedrollen som en frygtløs krigskorrespondent under 2. Verdenskrig.
Kate Winslet slog for alvor igennem i Titanic og har siden arbejdet sig igennem den ene store hovedrolle efter den anden.
Nu kommer hun på det store lærred, som den tidligere supermodel Lee Miller, som kaster sig frygtløst ind i Anden Verdenskrigs kaos og rejser til frontlinjen som krigsfotograf for Vogue.
På trods af de udfordringer hun møder som kvindelig krigskorrespondent, tager Lee nogle af de vigtigste billeder fra krigen. Billeder, hvor linsen ofte var drejet mod alle dem som krigen påvirkede uden for krigszonerne, og som siden har vist sig at være afgørende dokumentation for eftertiden.
Lee Miller nåede meget i sit 70-årige liv, hvor hun udover sit virke som model og krigsfotograf også var muse for Pablo Picasso og Roland Penrose, direktør for sit eget fotostudio, journalist og gourmetkok.
Med på rollelisten er Marion Cotillard, Josh O’Connor og Alexander Skarsgård.

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *