
Alle landets kirker opfordres til at ringe med klokkerne i et kvarter den 5. maj. Det er for at markere 80-året for Danmarks befrielse.
Mandag den 5. maj vil lyde kirkeklokkeklang i et kvarter fra klokken 12.00 til 12.15.
– Alle landets biskopper er af kirkeministeren blevet opfordret til at menighedsråd og præster markerer dagen på denne måde, fortæller Peter Høvring, menighedsrådsformand for Værløse Sogn.
Det er kirkeminister Morten Dahlin og folkekirkens biskopper, der opfordrer til at lade kirkeklokkerne ringe i landets mere end 2000 kirker. For kirken havde en særlig betydning under Anden Verdenskrig, siger ministeren.
– Kirkerne var under besættelsen et frirum, et sted hvor man kunne søge håb og trøst, selv i de mørkeste tider, siger kirkeminister Morten Dahlin i en pressemeddelelse.