Hareskovens legendariske skovrider E. Laumann Jørgensen har gjort mange historiske og arkæologiske fund og betragtninger i den smukke skov. Trekroner er vel nok det største.
I 1981 gik han rundt ved den store langdysse Trekroner – ganske tæt på krydset Åvej/Gl. Hareskovvej – da han bemærkede noget usædvanligt. For lige ved den for længst kendte langdysse lå der en mindre dysse.
Trekroner er 20 meter lang og den mindre dysse kun halv størrelse, men dækstenen var skubbet væk, så man kunne kravle ned i gravkammeret.
Skovrideren tilkaldte Nationalmuseet, som udgravede den mindre dysse. Under tørvemurslaget fandt man en 15 centimeter tykt lag af knogler. Nærmere studier viste, at der var knogler fra fem voksne, fem børn og en hund.
– Knoglerne var særdeles velbevarede, da der stadig var spor af ligfedt. Der blev fundet hænder, fødder og skuldre, men ingen kranier, fortæller Niels Bødker Thomsen fra Værløse Arkæologigruppe.
Nationalmuseet lavede Kulstof14-datering og daterede knoglerne til ca. 3300 fvt.
De manglende kranier gav anledning til en del spekulationer. Det menes at hænge sammen med vores forfædres knoglekultur.
– I tiden knoglekulturen fjernede man kranierne fra graven, når ligene gik i forrådnelse og flyttede dem over til samlingspladsen, de såkaldte Sarupanlæg. Her blev der gennemført ritualer, når der var fuldmåne eller måneformørkelser. Når månen stod parallelt med gravkammeret var der passage til forfædrene, som på den måde kunne tale ens sag overfor guderne, forklarer Niels Bødker Thomsen.
Historien fortæller, at E. Laumann Jørgensen fik en ordentlig røffel af Nationalmuseet, fordi man fandt friske bøgeblade langt nede i gravkammeret. Den nysgerrige skovrider var tydeligvis kravlet ind i gravkammeret, før Nationalmuseet nåede frem.
Han blev mindeligt bedt om at opføre sig ordentligt, når han gjorde et fund.
Knoglekulturen i Hareskoven
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest