Knud Kyhn-museet – muligheden blev forpasset

Knud Kyhn satte sig store præg på Farum. Foto: Furesø Museer & Arkiver.

Knud Kyhn var en af de helt store kunstnere. De fleste danskere kender i dags hans keramik – uden at vide, at det kommer fra hans hånd.
Knud Kyhn lavede bjørne, aber og mange andre dyrefigurer til Royal Copenhagen samt Bing & Grøndahl. Særligt hans dyrefigurer i glaseret stentøj lavet i tiden hos Den Kongelige Porcelænsfabrik. blev populære. Men han var også en stor maler. Han yndede især at male billeder med fugle. Han havde fokus på dyr og deres bevægelser samt på lysets spil i malerier, akvareller, tegninger. Fra 1934 frem til sin død den 23. november 1969 drev han eget værksted i privatboligen på Frederiksborgsvej i Farum.
Knud Kyhn blev født på Frederiksberg i 1880 og fandt tidligt inspiration under besøgene i Zoologisk Have. I 1918 holdt han sommerferie ved strandene i Sydsjælland. Her fandt han inspiration til sine malerier med høj himmel, fugleflokke og løsgående heste og kreaturer.
Knud Kyhn fik sit store gennembrud i forbindelse med Den Frie Udstilling i 1933. Det udløste invitationer til udstillingshuse i Amsterdam, Paris, New York og endda en rejse til Thule i Grønland.
I 1934 flyttede familien Kyhn til Farum og byggede hus mellem stationen og Hotel Fiskebæk. Det var naturligt at indrette et keramisk værksted. Hustruen Julie Bloch Kyhn og datteren Bodil Kyhn var kunstmalere og vævere, og sønnen Kristen Bloch arbejdede også med keramik.
Ved sin død i 1969 efterlod Knud Kyhn et levende museum i sin privatbolig. Datteren Bodil ønskede at bevare huset som et museum for faderen. Hun passede huset i årevis og bevarede huset med keramikerværksted.
Huset blev i nogle år drevet som museum, men da Knud Kyhns datter kom på plejehjem, gik der kuk i planen. Arvingerne solgte huset til beboelse og tømte huset for kunst. Farum Kommune forpassede en mulighed for at få et kunstmuseum af høj værdi.

Knud Kyhn med et af sine mest kendte motiver. Foto: Furesø Museer & Arkiver.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder