Fjernvarmearbejdet på Kollekollevej skal gøres færdigt. Furesø Kommune lukker strækningen fra Ballerupvej til Syvstjerneskolen natten til den 6. juni.
For et år siden blev der udført et stort gravearbejde på Kollekollevej i Værløse i forbindelse med udlægningen af fjernvarmerør.
Når man graver så dybt, er det almindelig praksis, at man et års tid efter fjerner slidlaget og laver et nyt. I modsat fald er der stor risiko for, at der opstår store revner i asfalten. Næsten halvdelen af vejbanen og en del af cykelstien skal have nyt slidlag.
Det er det arbejde, som Furesø Kommune skal have lavet. Det sker natten mellem den 5. og 6. juni.
Arbejdet starter i dagtimerne, hvor slidlaget fræses af, i dette tidsrum er det åbent for trafik på strækningen.
Men når slidlaget skal lægges ud, kan der ikke køre biler på strækningen. Furesø Kommune har derfor fået dispensation til udførelse af støjende arbejde om natten.
Strækningen fra Ballerupvej til Syvstjerneskolen lukkes fra klokken ca. 19 til 6.
I det tidsrum vil det være omkørsel via Fiskebækvej til Frederiksborgvej. Det er ikke muligt at køre på Skovlinjen i den retning pga. arbejdet med fjernvarmerør på Skovlinjen.
Furesø Kommune oplyser desuden, at der skal etableres fjernvarme i krydset Kollekollevej/Skovlinien/Højlunds Vænge.
I den forbindelse vil trafik mod øst ad Kollekollevej (mod motorvejen og Frederiksborgvej) i krydset blive omdirigeret til den nordlige side af vejen (i retning ind mod Værløse).
Ændringen betyder ikke færre vognbaner. Men der vil være fartbegrænsning på 50 km/t i den nu dobbeltrettede indadgående vejbane.
I starten vil man kunne forvente en mindre forsinkelse. Trafikken adskilles igen i hver sin vejbane allerede fra krydset Kollekollevej/Skolekrogen.
Kollekollevej lukkes for trafik en enkelt nat
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest