Kræftens Bekæmpelse på Farum Genbrugsplads

Kræftens Bekæmpelse sætter fokus på De 7 tegn på Farum Genbrugsplads. Privatfoto.

Furesø-afdelingen af Kræftens Bekæmpelse rykker ind på Farum Genbrugsplads søndag den 25. maj for at skabe opmærksomhed omkring kampagnen De 7 tegn.
Søndag den 25. maj afholder Kræftens Bekæmpelse Furesø Lokalforening et informationsevent om De 7 tegn på Genbrugspladsen i Farum.
Med kampagnen De 7 tegn vil Kræftens Bekæmpelse motivere danskerne til at gå til læge i tide, hvis de oplever tegn, der kan være symptomer på kræft.
Medlemmer af lokalforeningens bestyrelse vil uddele informationsmateriale til alle interesserede, der besøger Farum Genbrugsplads i tidsrummet kl. 13-15. Endvidere vil der være mulighed for at deltage i en quiz.
Gavmilde lokale sponsorer gør det muligt at uddele fine præmier i forbindelse med konkurrencen og dermed hjælpe med at udbrede kendskabet til Kræftens Bekæmpelse og ikke mindst vigtigheden af at være opmærksom på, hvilke symptomer på kræft man skal reagere på.
Kræftens Bekæmpelse Furesø lokalforening sætter stor pris på opbakningen blandt de lokale virksomheder og takker Farumhus Bageri, Fog, Func Lagersalg, Ivar Jensen Autogummi, Jysk og Q8 for at støtte os igen i år.

De 7 tegn, der skal få dig til at kontakte lægen:
Længerevarende synkebesvær
Uforklarligt vægttab
Længerevarende hoste eller hæshed
Ændret afføringsmønster
Uforklarlig blødning
Ændrede modermærker eller sår, der ikke heler
Knuder eller hævelser, der ændrer sig.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder