I mere end 10.000 år har en lille, gennemsigtig pungreje, Mysis Salemaai, overlevet i Furesøens dybe og kolde vand.
Af Mikkel Kjølby
Furesøen er et geologisk vidunder. Den blev skabt i slutningen af sidste istid, da isen trak sig tilbage for cirka 10.000–12.000 år siden. Enorme smeltevandsfloder, som løb under isen med højt tryk og eroderede landskabet, så der blev udviklet et stort tunneldalsystem fra Øresund til Bastrup Sø.
Netop Furesøen blev ekstra dyb, hvilket man ikke har en endegyldig forklaring på. Dybden 37,7 meter er målt ved nogle revner ud for Store Kalv. De kan være opstået ved tektoniske forkastninger allerede før sidste istid.
En enkelt art har boet i Furesøen lige siden den sidste istid. Altså i mere end 10.000 år. Det er en lille, gennemsigtig pungreje. Den blev i lang tid forvekslet med arten Mysis Relicta, men i dag står det klart, at dens rette navn er: Mysis Salemaai.
Det er helt unikt for Danmark. Furesøen er det eneste levested for Mysis Salemaai i Danmark, men den findes i en del ferskvandssøer og i havområder med brakvand på den nordlige halvkugle.
Miljøstyrelsen finder med jævne mellemrum arten i Furesøen, men den gemmer sig godt, da den efter sigende ikke tåler vandtemperaturer på over 15 grader.
Mysis salemaai er en såkaldt pungreje og bliver blot 2,5 centimeter lang. Den er gennemsigtig med tydelige øjne og lange antenner. Hunnerne har en pung, hvor ungerne bæres.
Arten lever af zooplankton og små organismer. Furesøen har et stabilt og varieret fødegrundlag, og konkurrencen fra andre arter er relativt lav i de kolde bundlag.
Furesøen byder på ideelle forhold for den lille reje, da søen kombinerer dybde, kulde, ilt og stabilitet på en måde, som næsten ingen andre danske søer gør. Det gør den til et helle for en art med tydelig istidsarv.
Furesøen var indtil for 100 år siden Nordeuropas reneste sø, men menneskets påvirkning har gjort den iltfattig på bunden, hvor et tykt lag fosfor har lagt sig.
Ikke desto mindre trives arten fortsat, da der er en høj iltmætning selv om sommeren og minimal temperaturvariation, idet det kolde bundvand er isoleret fra det varmere overfladevand.
En artikel forklarer dog, at der tidligere har været hele tre reliktarter i Furesøen. Læs artiklen her: https://jydsknaturhistorisk.dk/Artikler/Videnskabelige/118-7-11-Storkrebsene.pdf
Monoporeia affinis forsvandt i midten af forrige århundrede, mens Pallasea quadrispinosa og Mysis salamaai (tidligere M. relicta) stadig findes i søen.
Pallasea quadrispinosa er en meget lille reje på 7-11 mm. Den lever også i Farum Sø og i flere andre søer i Nordsjælland.
