Som eneste danske team “Les Gazelles Danoises”, er de to 49 årige kvinder Louise Søborg og Karina Wedell van der Leeden netop kommet hjem efter at have gennemført det internationale kvinderally Rally Aicha des Gazelles du Maroc – et 8 døgns off-road rally på tværs af Marokkos ørken, hvor alle deltagere kaldes for gazeller.
Deltagere bruger gerne flere år på at forberede sig, men det var først i oktober 2023, at brikkerne faldt på plads og Louise og Karina endeligt sammen kunne tilmelde sig det udfordrende rally. Nu gik sponsorsøgningen i gang, da det var grundlaget for, at det kunne lade sig gøre, at tage afsted.
– Det har været et kæmpe arbejde at indhente sponsorater – og vi er meget taknemmelige for den store opbakning, vi har oplevet fra vores sponsorer, der var med til at sikre vores deltagelse i det anstrengende rally, udtaler Karina van der Leeden.
Det lå ikke i kortene, at de to kvinder dette forår ville tilbringe 8 døgn sammen i Marokkos ørken, hvor de i dagtimerne skulle finde checkpoints kun ved hjælp af kort og kompas – og om natten overnatte i telt i ørkencamp sammen med de knap 400 andre kvindelige deltagere. De har nemlig i forvejen rigeligt at se til, da de begge er kvindelige iværksættere med egne virksomheder; Louise Søborg er stifter af Champagne Stories, Karina van der Leeden af firmaet Indret til salg.
Da al navigation foregik off line, blev alle devises afleveret og forseglet før starten gik – og dermed var de to kvinder for første gang i mange år, fuldstændig off-line, så længe rallyet varede.
– Det var selvfølgelig en udfordring at skulle slippe tøjlerne til vores virksomheder, men samtidig også en sund øvelse at lukke helt ned for kommunikationen for en relativ kort periode, udtaler Louise Søborg.
Forberedelserne til rallyet indebar kursus i off-road kørsel samt kendskab til kort og kompas. Det var ikke muligt, at tage til Marokko og øve kørsel i de store sand dunes. Det blev dermed en god og frisk udfordring, at køre i det dybe sand for første gang, da rallyet-starten gik.
At plotte de mange koordinater ind på kortet viste sig at være overraskende nemt, at gå til. Det svære var, at omsætte det de så på kortet til terrænet. Der var bjerge overalt og det var meget udfordrende, at planlægge en rute og holde den.
Ja, udfordringer var der masser af. Bilen gik i stykker flere gange, men heldigvis lykkes det hver gang at få den repareret af en af de 40 mekanikere, der hver nat skruede løs på bilerne. Det var bl.a støddæmperne, der gik i stykker, fordi der blev kørt off-road i al slags terræn, som også indebar meget kuperet og stenet terræn.
Rallyet er bygget op omkring værdierne: Udholdenhed, søstersind og tolerance. Det stemte godt overens med oplevelsen af at køre rallyet. Vinderne var dem, der tilbagelagde løbet med færrest kørte kilometer.
Det danske hold vandt ikke, men blev alligevel klappet af, at mange deltagere, når de gang på gang under den bagende sol i Sahara hjalp andre teams med at trække bilerne fri af sandet.
Selv i de mest øde landskaber oplevede Louise og Karina, hvordan børn og mødre dukkede op ud af ingenting for at tigge mad fra bilerne, der kørte rallyet. Ørkenfolkene levede i utrolig fattigdom og de danske gazeller så, hvilken forskel det gjorde, at der samtidig med rallyet blev bygget en humanitær base op, som hjalp ørkenfolket med lægehjælp og fornødenheder, som for os herhjemme virker helt åbenlyse, at have adgang til. Organisationen “Coeur de Gazelles” (Gazellens hjerte) står bag og ud over hjælpen under rallyet, iværksætter de mange andre tiltag fx at bygge skoler.
En helt igennem unik oplevelse har det været for de to danske kvinder at gennemføre rallyet, som også bød på sandstorm og overnatning på toppen af et bjerg i fuldmånens skær.
De oplevede, hvordan de selv i pressede situationer formåede at holde hovederne kolde, humøret højt og tænke igennem, hvordan de skulle komme videre.
Før de tog afsted havde de tænkt, at det var en udfordring, de ville kaste sig ud i én gang i livet. Hjemme igen og med mange nye indsigter i alt fra manøvrering af bil i sand, kortlæsning og navigation efter kompas, har de fået endnu mere lyst til at komme afsted igen.
– Nu ved vi jo, hvad det egentlig går ud på. Det er lidt som at have fået kørekort og rigtigt skulle ud at køre, så nu har vi bare helt vildt lyst til at tage udfordringen op på ny – og selvfølgelig klare os meget bedre i konkurrencen, siger Louise Søborg – hvortil Karina tilføjer:
-Ja, men jeg skal lige have effektiv franskundervisning fra august, for ca. 99% af deltagerne er jo franske og elsker at tale fransk.
Foredrag om rallyet afholdes d.18.6. i Festsalen i Hillerød
Mere information og køb af billet på linket: https://champagnestories.dk/products/rally-champagne
Kvindelige rallykørere trodsede sandstorm
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest