Lav din helt egen affaldsindsamling

I Furesø er der ekstra stor tradition for affaldsindsamling. Du kan stadig nå at være med. Pressefoto.

DN Furesøs formand opfordrer alle til at deltage i den årlige affaldsindsamling, som er blevet en fast tradition i området.
Af Mikkel Kjølby
Affaldsindsamlingen er Danmarks Naturfredningsforenings årlige forårsrengøring af Danmark. På stranden, i skoven, i parken og i vores byer – overalt hvor vi mennesker færdes – findes der affald. Og det er et stort problem. For ikke nok med, at det ser grimt ud, så forurener det også – til skade for natur, dyr, drikkevand og mennesker.
I år finder affaldsindsamlingen sted fra den 13. til og med 19. april.


I Furesø er der ekstra stor tradition for affaldsindsamling.
– Det er blevet en fast tradition at lave en årlig affaldsindsamling. DN opfordrer alle til at lave deres egen indsamling, og vi støtter med materialer og gode råd. For nogle år siden samarbejdede DN Furesø med den tidligere Grønne Guide, Majbrit Petersen, som gjorde et stort arbejde med at få skoler og daginstitutioner med på sagen. Så der er opstået en tradition, som har sat dybe spor her i kommunen. Så vi er glade for at mange skoler og daginstitutioner har meldt at de deltager i ugen 13.-19. april. Et par erhvervsvirksomheder er også tilmeldt, fortæller Carsten Juel, formand for DN Furesø.
Du kan stadig tilmelde din egen indsamling og læse mere på affaldsindsamlingen/dk

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder