Kirke Værløse IF fejrer klubbens 75 års jubilæum lørdag den 14. juni på Sandet Stadion.
Kirke Værløse fejrer 75 år med fodbold, fællesskab og meget, meget mere, lørdag den 14. juni kl. 14 til 19.
Der er reception fra kl. 14, hvor borgmester Ole Bondo Christensen (A) holder tale.
Fra klokken 15 er der five a side fodboldturnering for alle, der har lyst til at være med – store som små.
Og fra kl. 16.30 åbner grillen med helstegt pattegris eller culottesteg (halal) med lækkert tilbehør.
Der vil eftermiddagen igennem være forskellige sjove og hyggelige aktiviteter såsom hoppeborg, skyde til mål mv. samt mulighed for at købe popcorn og slush ice.
– Vi fejrer KVIF´s 75-års jubilæum her på lørdag den 14. juni hvor vi har inviteret vores medlemmer til en hyggelig festdag, fortæller Jakob Karter, formand for Kirke Værløse IF.







