Lokale kandidater må vente i spænding

Folketingsmedlem Matilde Powers (S) er på vippen til en plads på tinge.

Tilbagegang til Socialdemokratiet kan koste Matilde Powers pladsen i Folketinget. Konservative står til to mandater i Nordsjælland. Det kan sende Egil Hulgaard på tinge.

Af Mikkel Kjølby

Der vil blive bidt negle til langt op af onsdag formiddag, hvor de personlige stemmetal tælles op.
Furesøs nuværende folketingsmedlem Matilde Powers (S) er på vippen. Hun fik tredjeflest stemmer blandt partiets kandidater i 2022, hvor partiet fik fire mandater i Nordsjælland.
Tidligt på aftenen så det ud til, at Socialdemokraterne kunne gå tilbage til to mandater, men i løbet krøb procentsatserne op. Partiet står på vippen mellem to og tre mandater.


Konservative står til fremgang. Det vurderes, at 13 mandater vil sikre partiet to mandater i Nordsjællands Storkreds ligesom de seneste valg. Mette Abildgaard er sikker på den første plads, Birgitte Bergman er favorit til nummer to, men udfordres af Egil Hulgaard i sin nye kreds, Fredensborg, og muligvis 26-årige Emma Juul Hansen i Hillerødkredsen.
Radikale Venstre står til fremgang, men næppe nok til at sikre partiet to mandater i Nordsjælland. Den første plads går til Martin Lidegaard.
Såvel Radikale Venstre som Konservative har tradition for, at ministre overlader folketingspladsen til en suppleant.
Tine Loft Thomsen og Alternativet holder stand i Folketinget, men det er næppe nok til at sikre hendes en plads i Folketinget.
Så er der den hemmelige kandidat, Robert Mørck, Liberal Alliance. Han har ikke ført valgkamp, da han er på en længere rejse med familien. Liberal Alliance må forventes at få to mandater i Nordsjælland. Det vil være usædvanligt, hvis en kandidat opnår den ene af de to pladser uden at føre valgkamp. 

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder