Lokalhistoriske løbeture med Cecilie og Dragan

Cecilie og Dragan inviterer på lokalhistoriske løbeture rundt om Søndersø.

Tre gange inviterer Cecilie fra arkivet og Dragan fra museet på en lokalhistorisk løbetur. Første gang er tirsdag den 9. september kl. 17.
Furesø Museer forsøger sig med en ny form for lokalhistorisk formidling. Cecilie fra arkivet og Dragan fra museet har det til fælles, at de elsker at løbe. Det fik dem til at arrangere lokalehistoriske løbeture.
Første gang er tirsdag den 9. september kl. 17 med start ved p-pladsen på Ballerupvej. Herfra går turen rundt om Søndersø. NIveauet for løbere er begynder og let øvet.
Turen kombinerer motion med fælles interesse for lokalhistorie – og der er god tid til små pauser og historiske nedslag undervejs. Ruten er ca. 5,5 km og foregår i et roligt tempo, hvor alle kan være med. Målet er både bevægelse og fællesskab – og måske at vække løbeglæden hos flere.
De næste ture finder sted den 24. september og 7. oktober.
Tilmelding sker til museerne@furesoe.dk

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder