Laura Kamis Wrang erklærer sig særdeles tilfreds med eventet på Farum Bytorv.
Ildsjælen Laura Kamis Wrang arrangerede for femte gang Lyserød Lørdag på Farum Bytorv. I området omkring Lille Torv var der gang i den.
– Annika sang så smukt. 100 kopper kaffe blev uddelt. 70 armbånd blev lavet. En herlig summen af stemmer fra alle de opstillede boder fortalte mig at der var gang i en god dialog og vidensdeling. Det er mit vigtigste fokus, fortæller Laura Kamis Wrang.
Lauras event omfattede musik ved sangerinden Annika Spanggaard og pianist Per Roel Jørgensen, men også en masse andre aktiviteter.
De 10 unge IBer fra Birkerød Gymnasie fik delt flyers ud på flere sprog.
Centrets butikker stillede op med mere en 60 gevinster og alle lodder blev solgt!
Hos Brystkræftforeningen… blev der fundet knuder i de medbragte proteser og undervist i hvordan man skal tjekke sine bryster. Trøstemus Charlotte delte opskrifter ud og fik nye historier om, hvad de små mus gør for en forskel … selv for store unge. Trøst har ingen alder.
Tina Christensens fotografier fik dialogen i gang om… hvordan oplever vi os selv ud fra de ord andre vælger at benytte overfor os… når vi er syge. Når vi er i behandling… er vi en kæmper/soldat/ offerrollen, når vi er “færdig opereret/behandlet” er vi jo ofte… lang tid i heling. Forandrede, trætte, og sårbare.
-Det er disse emotionelle sindsstemninger Tina har skabt fotografiske udtryk for! Meget stærke. De hæfter om senfølger jeg havde lagt ud fra Kræftens Bekæmpelse helbredt, men ikke rask…blev revet væk. Det er et område mange ikke taler så meget om! Vi der har været igennem et dyrt forløb, må ikke opleves som utaknemmelige… sagde en til mig. Vi er jo glade for at stadigvæk være her, fortæller Laura Kamis Wrang.