Mental vigtig sejr – trods otte afbud

Frederik Falck scorede og lagde op til et mål i VBs sejr.

Værløse Boldklub vandt midterslaget mod Hestedøster. Otte afbud gav plads til tre debutanter.
Af Mikkel Kjølby
I Serie 1 lurer en stiplet streg over nummer seks i rækken. Den indikerer, at man i yderste konsekvens kan rykke ud som nummer seks, selvom det reelt ikke kommer til at ske. Lige nu ligner det, at nummer otte rykker ud, og hvis det går helt galt ryger nogle af nummer syv også med.
Dermed kan Værløse reelt være sikker på en ny sæson i rækken, selvom der kun er tre point ned til 6. pladsen, som indtages af Herstedøster.
Værløse vandt netop over Herstedøster fredag aften på en knoldet udebane.
Herstedøsters store profil Nicolai Beck åbnede med to scoringer. Mathias Preuthun spillede hele kampen med en skade i låret, men fik reduceret inden pausen, men det var Frederik Falcks fortjeneste, da han satte hele forsvaret med gode driblinger.


Herstedøster øgede til 3-1 lige efter pausen, men scorede selvmål til 3-2. Frederik Falck bragte balance i regnskabet, da han scorede til 3-3. Alexander Lundø Beck sendte ham afsted på en lang aflevering. Falck tog en dribling og smækkede bolden ind under overliggeren.
I det 89. minut fik Værløse et frispark udenfor feltet. Skuddet ramte stolpen. Anton Gundlach kom først over bolden, men blev fældet. Dommeren pegede på straffesparkspletten. Kristian Sørensen scorede til slutresultatet 3-4.
– Det er en af de sejre, som jeg vil huske. når jeg en dag kigger tilbage på min trænertid i Værløse Boldklub. Det var en mentalt vigtig sejr. Der er grund til at rose alle spillerne. Det viser, at selvom vi har så mange afbud, kan vi godt, siger træner Martin Beck.
Der var debut til U19-spilleren Christian Thorvaldsson, Axel Flambart og Bertram Grenaa.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder