Mysteriet Carl Marke – dyrlæge, sognerådsformand og partistifter

Af Mikkel Kjølby, (med hjælp fra Heidi Storck, Signe Thomsen og Furesø Arkiver & Museer)
Carl Marke – det navn kender kun de færreste i dag, men tilbage i starten af 1900-tallet satte dyrlægen fra Farum sit store præg på samfundsudviklingen i Danmark – ikke mindst som medunderskriver på det stiftende dokument for Det Radikale Venstre, Odenseprogrammet fra 1905.
Dyrlæge Carl Marke drev sin virksomhed fra Lindegården. (Andre kilder siger Farum Hovedgade 90 red.) En af de vestligste gårde i Farum Landsby.
Han var medlem af Farum Sundhedskommission i mange år. Ifølge en artikel i Majtræet dannede måden han tilrettelagde arbejdet i Sundhedskommissionen model for mange andre byer. Sundhedskommissionens primære opgave var håndtering af spildevand, hvilket han gjorde gennem påbud og henstillinger, hvilket blev mødt af en del træghed og modstand af såvel myndighederne som borgerne.
Carl Marke sad i en del år som menigt medlem i Farum Sogneråd. I 1905 havde hans arbejde givet så meget respekt, at han blev valgt som sognerådsformand, datidens borgmester, (Farum fik først Gentoftestatus og dermed borgmestertitel i 1958 red.). I 1909 blev der holdt det første kommunalvalg efter de nye regler. Carl Marke blev valgt for Bylisten (senere konservative red.), som fik tre pladser imod landlistens (senere Venstre red) fire mandater. Carl Marke blev alligevel sognerådsformand, da han kunne skabe enighed og blev anset som økonomisk afhængig af landmændene. Han bestred positionen frem til 1914, hvor han ikke ønskede genvalg. 
Året efter Carl Marke blev sognerådsformand i 1905 kunne man stå på toget i Farum. Slangerupbanen blev indviet i april 1906 og udløste en byudvikling omkring stationen, som var adskilt fra Farum Landsby med langstrakte marker. De to bydele kæmpede i mange årtier om magten i sognerådet. I starten sad landsbyen på flertallet, hvilket betød, at det nye jernbanehotel fra 1908 i mange år ikke kunne få spiritusbevilling, da man ønskede at beskytte Hotel Farum (Tidligere Farum Kro red.), som er bygningen på hjørnet af Søvej/Farum Hovedgade lige overfor Akacietorvet og Det Hvide Center. Hotel Farum stod som symbol på den gamle kirkelandsby og landbrugssamfundet og dannede rammen om sognerådets møder. Først i 1916 fik Jernbanehotellet spiritusbevilling og blev senere kendt som Williams Hotel.

Tidligere museumsinspektør Henrik Zip Sane har beskrevet denne udvikling i sin bog ”Stationsbyborgeren.”
Her fremgår det, at der ikke var forbindelse mellem de landspolitiske partier og de lister, der blev opstillet til valg. Carl Marke repræsenterede Bylisten, men da han var afhængig af bønderne kunne de styre ham og valgte ham til trods for, at Landlisten havde flertal.
Byudviklingen dengang lagde vægt på det samme, som i dag. Rekreative områder blev prioriteret, stisystemer skulle oprettes, skolerne udbygges, infrastruktur skulle sikres, og der var en drøm om en jernbane, der fortsatte mod nord.
På mærkværdig vis trækker historien om Carl Marke paralleller til nutidens Farum, hvor man igen drømmer om en jernbane mod nord – denne gang til Hillerød – samt kæmper med håndtering af spildevand.